Artikel top billede

Danmarks største lavpris-webhotel tjener gode penge

Stabilt regnskab fra One.com skæmmes af en note om et ulovligt lån til et bestyrelsesmedlem.

Danmarks største webhotel One.com leverer komfortable resultater for 09/10.

Lavpris-hosteren, der har kapret tusindvis af kunder siden grundlæggelsen i 2002, har blandt andet øget bruttoresultatet med 37 procent til 37,4 millioner kroner.

"Nu kigger vi slet ikke isoleret på den danske afdeling, men vi er generelt meget tilfredse. Vi har en sund økonomi," siger Thomas Medard Frederiksen, bestyrelsesmedlem og presseansvarlig hos One.com.

Væksten i bundlinjeresultatet halter dog lidt bagefter med et spring på 14 procent fra 844.000 kroner til 965.000 kroner i overskud. Egenkapitalen er gået fra 3,3 til 4,3 millioner kroner. 

Ulovligt lån

Et kort afsnit i regnskabets ledelsesberetning afslører, at ledelsen i One.com i løbet af 09/10 stak et bestyrelsesmedlem et lån, som sidst på regnskabsåret udgjorde 90.000 kroner.

Det er i strid med selskabslovgivningens aktionærlånsbestemmelser, hvilket lederstaben ifølge regnskabet ikke var klar over. 

Thomas Medard Frederiksen vil ikke udtale sig om, hvem af de i alt tre bestyrelsesmedlemmer, der var låntager, men bekræfter, at gælden hurtigt blev indfriet, efter at revisionen påpegede, at det var imod loven.  

Hemmelige tilføjelser 

Det nye regnskab dækker kun over den danske afdeling af One.com med knap 90 ansatte.

Derudover har selskabet afdelinger i eksempelvis Dubai, England, Madeira og Indien.

På verdensplan har selskabet godt 900.000 kunder fordelt på cirka 150 lande. 

Det vides ikke, hvor stor en del den danske forretning udgør af den samlede økonomi.

I forhold til fremtiden lover Thomas Medard Frederiksen masser af nye funktioner til virksomhedens webhoteller. Hvad de går ud på, er han imidlertid ikke meget for at tale om.

"Det vil blive afsløret i løbet af 2011. Hvad det er, vil jeg lade være en overraskelse, til vi kommer dertil. Det er nogle rigtig spændende tilføjelser," nøjes han med at konstatere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere