Artikel top billede

Sådan klarede Regionernes Sundheds-it 2010

Regionernes Sundheds-it havde en række målsætninger for it på tværs af de danske sygehuse i 2010. Blandt andet udviklingen af en e-journal. Læs her, hvordan det er gået med at nå målene.

Sidste forår fik regionerne nok af det nationale sundheds-it samarbejde i Digital Sundhed og startede deres egen organisation i form af Regionsernes Sundheds-it (RSI).

Det betød blandt andet en liste af pejlemærker med forskellige mål, der skulle være opfyldt fra 2010 til 2013.

Fem af de mål skulle være opfyldt i 2010.

Og chefen for RSI's sekretariat fortæller, at målene overordnet er nået.

"Det var afgørende for mig, at RSI kom i mål med 2010-pejlemærkerne. En god begyndelse viser, at vi kan levere resulater i årene fremover," forklarer Heidi Forberg, der tiltrådte som chef for RSI, i det nyoprettede sekretariat tilbage i september.

E-journalen

To af målene for 2010 omhandlede E-journalen. Det er et udtræk fra de forskellige sygehuses elektroniske patientjournaler.

Det første mål var, at alle sygehuse skulle kunne levere data til E-journalen, og at alle sygehuse samtidig også havde adgang til E-journalen.

E-journalen gør det dermed muligt, at en læge på et nordjysk sygehus kan se journalen fra en patients besøg på et sønderjysk sygehus.

I E-journalen er dog kun muligt at læse, men ikke skrive data ind.

Målet om, at alle sygehuse skulle kunne arbejde med E-journalen, blev så godt som nået i 2010. På grund af arbejdspres har Rigshospitalet stadig ikke fået klaret de juridiske aspekter, så hospitalets læger og sygeplejersker kan endnu ikke læse i E-journalen.

De leverer dog data til E-journalen, som alle andre sygehuse.

At E-journalen nu kører på de danske hospitaler har allerede betydet mange forbedringer, da læger og sygeplejersker ikke længere skal ringe rundt til de andre sygehuse for at få oplysninger om en patient.

"Det betyder nem og hurtig adgang til data, uanset hvor patienten tidligere har været indlagt," siger Heidi Forberg.

Se dine data

Det andet mål, der også omhandlede E-journalen, var, at E-journalen skulle stilles til rådighed for borgeren, og det pejlemærke nåede regionerne også i mål med.

I dag kan du logge ind på sundhed.dk og se din e-journal, hvor der er samlet oplysninger fra de forskellige sygehuse, du har været i kontakt med.

RSI's mål for 2011 er blandt andet at etablere overblikstavler på alle større fælles akutmodtagelser, at integrere det Fælles Medicinkort i sygehusenes medicinmoduler og lave strategier for telemedicin og patientinvolvering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere