Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck.

Lolland ruller virtuelle desktoppe ud til 3.800 elever

Snart skal skoleeleverne på Lolland logge på virtuelle desktoppe, når de skal bruge it i undervisningen. Ikke færre end 4.200 virtuelle desktoppe er ved at blive installeret på sydhavsøen.

Læs også: 5.100 virtuelle skole-pc'er presset i knæ

Læs også: Sådan kickstarter kommune 5.100 defekte desktoppe

I disse timer, dage og uger er teknikere rundt på Lolland i gang med de grundlæggende server-installationer, at rulle kabler ud og få trådløst netværk op at køre på de 13 lokationer for Lollands fire skoler.
 
For Lolland Kommune har valgt at følge i hælene på Fredensborg Kommune og installere virtuelle desktoppe til kommunens omkring 3.800 skoleelever og godt 400 lærere.
 
"Vores lærere efterspørger fungerende it-redskaber, der virker i dagligadagen. Derfor har vi efter et tæt samarbejde med vores politikere besluttet at satse stort på it-infrastrukturen med de virtuelle desktoppe," forklarer sektorchef Bjarne Voigt Hansen fra Skolesektoren i Lolland Kommune.
 
Han peger på, at især de teknologiske muligheder med at styre it-administrationen fra centralt hold og derved arbejde professionelt med teknologien i it-sektoren - frem for at overlade ansvaret til it-ildsjæle på skolerne - har været et af de helt tunge argumenter i beslutningen.
 
Kommer i det nye skole-år
Lolland Kommunes it-chef, Finn Mortensen, fortæller, at skole-eleverne kan forvente at logge på de virtuelle klienter efter skoleferien.
 
"Vi forventer, at vi allerede i maj og juni kan teste de første virtuelle desktoppe, og ifølge tidsplanen så skulle hele systemet være klart i august," siger Finn Mortensen.
 
I lighed med Fredensborg-løsningen er løsningen på Lolland baseret på Citrix' XenDesktop, og Atea står som leverandør af løsningen.
 
Indtil videre vil Lolland ikke lade eleverne tage deres egne computere med efter sommerferien i august. Derimod vil it-administrationen satse på, at eleverne kan bruge kommuneskolernes omkring 2.000 bærbare og stationære pc'er.

Læs også: 5.100 virtuelle skole-pc'er presset i knæ

Læs også: Sådan kickstarter kommune 5.100 defekte desktoppe




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere