Artikel top billede

Atea tvunget til Citrix-stroppetur efter mega-bommert

Efter it-bøvl med 5.100 virtuelle desktoppe i Fredensborg frasiger Citrix sig ansvaret og sender aben videre til leverandøren, Atea.

Læs også: 5.100 virtuelle skole-pc'er presset i knæ

It-selskabet Citrix fralægger sig i det store og hele ansvaret for, at Fredensborg Kommune i månedsvis har døjet med knas og besværligheder med at logge på sine nyindkøbte XenDesktoppe, som Citrix har udviklet.
 
For kommunen har nemlig købt systemet til 5.100 elever og lærere igennem it-leverandøren Atea.
 
"Jeg hørte personligt om problemerne for en måneds tid siden, og vi havde derefter en Citrix-tekniker, der evaluerede det givne system. Evalueringen viste, at designet og arkitekturen kunne have været udført en hel del smartere af leverandøren og kommunen," forklarer Citrix' danske direktør for salgsudvikling og marketing, Kurt Svenson.
 
Citrix: Teknologien holder
Han beklager, at prestige-projektet med 5.100 slutbrugere har forvoldt problemer for elever, lærere og andre pårørende i Fredensborg.
 
Samtidig fastholder han, at en Citrix-løsning med virtuelle desktoppe ikke bukker under, når 1.000 samtidige brugere hopper på systemet.
 
"I udlandet har vi installationer med mere end 10.000 brugere, og selvfølgelig kan teknologien holde til presset. Så er det jo bare superærgerligt, at vi i Danmark har så stor en installation, der ikke er håndteret korrekt," siger Kurt Svenson til Computerworld.
 
Han kalder samtidig situationen "helt uacceptabel" for Fredensborg Kommune, der givetvis først får systemet op at virke optimalt i løbet af foråret.
 
Får konsekvenser for Atea-konsulenter
Da Kurt Svenson i slutningen af december hørte om svipseren i Fredensborg, blev en Citrix-tekniker sat på opgaven at gennemgå det givne system.
 
Og i den gennemgang fandt Citrix flere uhensigtsmæssigheder, som blev sendt til Atea og til kommunen.  
 
"Vi har anbefalinger for, hvordan systemet skal implementeres. Hvis man ikke følger dem, så vil der naturligvis opstå problemer. Derfor har jeg nu søsat initiativer, så Ateas konsulenter nu bliver trænet til at følge vores best practice," understreger Kurt Svenson.
 
Mere konkret fortæller Citrix-direktøren, at Atea-konsulenterne skal igennem et kursus-forløb, hvor de bliver trænet i "ganske enkle regler for, hvordan man implementerer vores systemer".
 
"Hvis man ikke følger vores anbefalinger for den optimale konfiguration, så står vi i en situation, hvor kunden ender med aben. Og det kan godt være, at Citrix har solgt et stort system, men vi er jo ikke tilfredse, før slutbrugeren er tilfreds," fortsætter Kurt Svenson.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra Atea om Fredensborg-projektet.

Læs også: 5.100 virtuelle skole-pc'er presset i knæ




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis