Artikel top billede

(Foto: Frederik Danvig)

Apple-jubel trods Jobs' sygdom: Flyder i guld

Med enorme vækstrater vælter pengene ned i Apple-kassen. Aldrig nogensinde har selskabet tjent så mange penge som nu. Se her, hvor godt det går. Og se, hvad Apple tjener pengene på.

Læs også:

Steve Jobs sygdom kan blive katastrofal for Apple.

Apples udfordring: At få brændt 273 milliarder kroner af.

Det er et udtryk for fin timing, at Apple kan melde om en hidtil uset indtjening nøjagtigt samtidig med, at selskabet skaber uro om sin fremtid med Steve Jobs' nye langtidssygemelding, som du kan læse mere om her.

Aldrig nogensinde tidligere har Apple haft så mange penge mellem hænderne.

I selskabets første regnskabskvartal landede omsætningen på gigantiske 149 milliarder kroner.

Det svarer til en stigning på ikke mindre end 71 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

Pengene vælter ned i kassen

Også indtjeningen er præget af blinkende festlamper og farvestrålende fyrværkeri på Apple-himlen.

Med en kontant gevinst på 33,3 milliarder kroner er Apples indtjening steget med ikke mindre end 78 procent i forhold til det tilsvarende kvartal sidste år.

Det aldeles forrygende resultat er ifølge Apple drevet af stærkt stigende salg af iPhone, Mac og iPad.

Selskabet har i løbet af de tre måneder solgt 4,1 millioner Mac-computere. Det er 23 procent flere end i fjor.

Apple har nu sat ny rekord på Mac-salget i fem af de seneste seks kvartaler, ligesom selskabet på dette område har overgået branchens vækstgennemsnit i 19 kvartaler i træk.

Salg af iPhone steget med 86 procent

Salget af iPhone er steget med gigantiske 86 procent. I kvartalet solgte Apple 16,2 millioner telefoner.

Og det kunne endda have været endnu bedre, hvis Apples produktionslinier kunne følge med.

"Vi kunne have solgt endnu flere iPhones, hvis vi havde været i stand til at levere dem," lyder det fra Apples finansdirektør, Peter Oppenheimer.

Også salget af iPad, der blev lanceret i januar 2010, går forrygende. Selskabet langede i kvartalet 7,3 millioner tavle-computere over disken.

Apple selv tøver ikke med at kalde kvartalet 'fænomenalt."

Siden lanceringen af iPad har Apple domineret det eksploderende marked for tavle-computere med en markedsandel, der ifølge analysehuset IDC ligger på mere end 87 procent.

Det er dog tvivlsomt, om Apple kan holde denne dominerende position.

Det skyldes, at stort set alle verdens store hardware-producenter har lanceret deres egne tavle-computere i kølvandet på iPad.

IDC vurderer således, at væksten i markedet primært vil komme fra tablet-computere, der er baseret på Android eller andre styresystemer. 

Læs også:

Steve Jobs sygdom kan blive katastrofal for Apple.

Apples udfordring: At få brændt 273 milliarder kroner af.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer