Artikel top billede

Ved du hvad ungerne laver på nettet?

To separate EU-undersøgelser viser, at der er plads til forbedring blandt værktøjerne til forældrekontrol, når det handler om Web 2.0, smartphones, spilkonsoller og sprogvalg.

Computerworld News Service: En rapport udført på vegne af Europa-Kommissionen viser, at programmer til forældrekontrol med det formål at gøre børns færden på nettet mere sikker ikke fungerer særlig godt, når det kommer til sociale netværkssites, smartphones og spilkonsoller.

Selvom 84 procent af de testede softwareprogrammer fungerer godt i forhold til traditionelle computere i hjemmet, så er de ikke særligt effektive til at filtrere internetindhold fra mobiltelefoner og spilkonsoller - og det i en tid, hvor 31 procent af de europæiske børn går på internettet via deres mobiltelefoner og 26 procent går online via spilkonsoller.

Herudover slipper indhold fra web 2.0-kilder såsom sociale netværkssites, fora, blogs og instant messaging også ofte gennem maskerne i sikkerhedsnettet.

Undersøgelsen analyserede 26 værktøjer til forældrekontrol til pc'er, tre til spilkonsoller og to til mobiltelefoner.

En anden af rapportens konklusioner er, at mens den testede software er god til at filtrere pornografisk indhold fra, så er der stadig 20 procent risiko for, at upassende indhold heriblandt sites, der promoverer anoreksi, selvmord eller selvlemlæstelse, passerer uhindret gennem filtrene.

Grundig test

Samtidig viser en anden undersøgelse finansieret af kommissionen og udført af EUKIdsOnline, at en fjerdedel af de europæiske forældre anvender software til forældrekontrol til at overvåge, spore og filtrere, hvad deres børn foretager sig online.

Der er dog væsentlige udsving landene imellem fra 54 procent i Storbritannien til 9 procent i Rumænien.

Det kan delvist være et udtryk for begrænsede sprogvalgmuligheder. Undersøgelsen viser, at selvom der er mange programmer tilgængelig på engelsk, så er udvalget af værktøjer på andre sprog ret begrænset.

Værktøjerne blev testet i forhold til fire kriterier: Funktionalitet, sikkerhed, effektivitet og anvendelighed. I spørgeundersøgelsen blev 25.142 børn i alderen 9 til 16, der alle bruger internettet, interviewet sammen med en af deres forældre.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer