Artikel top billede

Erik Damgaard er ifølge eget udsagn parat til at gå i luften med med ny software til Børs-handel - han mangler bare de penge, der skal financiere platformen. Illustration: Lene Sekjær

Avis: Erik Damgaard vender tilbage som iværksætter

Erhvervsmanden, der blev mediedarling, vil tilbage til software-rødderne. Gennem det seneste år har han udviklet koden til en platform til valuta- og aktiehandel. Nu mangler han bare penge.

Erik Damgaard har tjent bunker af penge på sin viden om software-programmering - og tabt dem igen på sine investeringer.

Disse erfaringer har han gennem et år kombineret i en helt ny software-platform. En online-handelsplatform til valuta- og aktiehandel. Det skriver Berlingske Tidende.

Avisen er kommet i besiddelse af en række e-mails og dokumenter, hvor Erik Damgaard forklarer forretningskonceptet, der med Erik Damgaards egne ord "er en online trading-platform, der giver alle baghjul. Ikke bare på et par meter, men på hele omgange."

Automatisering af aktiehandel

Projektet er udviklet med langdistancehjælp til programmeringen fra Indien, og det kan bruges til automatisering af handelsprocesserne i forbindelse med eksempelvis aktiehandel.

"I stedet for, at en trader sidder og glor på skærmen og kigger efter, at hans indikatorer viser et lukrativt billede, så skriver han det i et højniveausprog. Og så vil værktøjet afvikle handlerne for ham," skriver Erik Damgaard.

"Når brugeren har udviklet en strategi, kan han teste og optimere den ved at køre op imod historiske data."

Erik Damgaard beskriver selv it-systemet som en Saxobank-killer.

"Jeg ved, at min platform er lysår foran Saxobanks," skriver han og henviser til, at Saxobanks it-platform var god for fem år siden, men ikke er blevet udviklet, fordi it-personlighederne i Saxobank for længst er forsvundet og ikke blevet erstattet med nye folk.

"Stifterne kommer ikke med en it-baggrund, og det der skabte deres succes, er erstattet af folk fra corporate-verdenen og entreprenørerne er væk," skriver Erik Damgaard (og Berlingske Tidende).

På jagt efter investorer

Der er dog en lille detalje, som skal bankes på plads, før Erik Damgaard kan træde tilbage i rampelyset som it-mand og ikke som mediebegivenhed.

Han mangler penge til at finansiere projektet, der er frigjort i et nyt selskab, som hedder NG Online Trading Aps.

Ifølge Berlingske Tidende har han fremlagt en forretningsplan, hvor han efterspørger et kapitalindskud på 110 millioner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis