Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Telias kundeservice under Jørli Birk henter nu service-funktioner ind i firmaet, efter at de tidligere var outsourcet. Foto: Telia

Telia-direktør: Vi skal have kontrol over kundeservice

Telia reducerer mængden af outsourcet kundeservice og mener dermed, at kunderne går lysere tider i møde.

Telia har netop offentliggjort, at virksomheden overtager 250 medarbejdere fra callcenteret GoEcxellent. De har hidtil stået for cirka 45 procent af Telias kundeservice. 

Læs også: Telias service-strategi: Henter 250 telefonkonsulenter

Ifølge direktør for kundeservice Jørli Birk har virksomheden haft gode erfaringer med sin outsourcing-strategi med to partnere og et eget kundecenter, som har skabt en stor del af fremgangen på resultatsiden og kundetilfredsheden.

"Hvis vi skal videre derfra, hvor vi nu er kommet, så kræver det, at vi så at sige betragter kundeservice som den kernekompetence, som det bør være i en televirksomhed. Derfor vil vi gerne have mere direkte kontrol over tingene," siger han til Computerworld.

Svært med Telia-ånden

Ifølge Jørli Birk vil overtagelsen sikre en mere ensartet serviceoplevelse, hurtigere svartider og endnu bedre service, når kunderne første gang ringer til Telia efter hjælp.

"Vi må erkende, at det er svært at have den samme Telia-ånd/kultur eksternt, som det er, når man selv har den direkte ledelse af medarbejderne," siger Jørli Birk, der bærer titlen vice president for customer operations i Telia Mobility Services.

Han fortæller, at Telia med overtagelsen af medarbejderne kan undgå sager, hvor problemramte kunder oplever forskellige sagsbehandling, alt efter hvem de får fat på, som det er sket tidligere.

Ikke slut med ventetonerne  

Overtagelsen af medarbejderne vil efter sigende også komme til at betyde kortere svartider på telefonerne. Men udryddet bliver de ikke.

"Ligesom andre store virksomheder og teleselskaber, så har vi naturligvis også perioder fremadrettet, hvor vi sender regninger ud, lancerer produkter og lignende, hvor vi vil opleve ventetider," siger han. 

Reduceringen af ventetiderne skal efter planen ske ved at sikre kvaliteten af hjælpen første gang, så kunder ikke får brug for at ringe tilbage.

Hemmelig pris

Hvor meget det har kostet Telia at overtage medarbejderne, vil Jørli Birk ikke ud med.

"Vi har lovet hinanden mellem Telia og GoExcellent, at det ikke er noget vi udtaler os om," siger han.

Der er dog et vist økonomisk incitament bag trækket, forsikrer han.

Selvom Telia ifølge Jørli Birk har opnået gode resultater sammen med GoExcellent, så forventer han en positiv økonomisk effekt af den nye ordning.

"Jo bedre vi bliver til at skabe den gode kundeoplevelse jo mere vil vi også reducere vores omkostninger i forhold til de penge, som vi bruger på at drive kundeservice," konkluderer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere