Artikel top billede

Dansker: Kan tjene enorm formue på energiberegner

Der er enorme formuer at hente, hvis den danske iværksætter Rudi Kraghs kan få sin teknologi til besparelse af almindelige huses energiforbrug til USA med 110 millioner ejendomme.

Læs mere om Rudi Kraghs projekt:

Sådan tjener du millioner på offentlige data

Dansk it-mand har ikke fået løn i fire år

Den danske it-iværksætter Rudi Kragh møder god respons fra de danske kommuner, hvor flere ser potentiale i Rudi Kraghs 'Husets Web."

Teknologien gør det muligt hurtigt at få overblik over de steder, hvor de danske husejere kan hente store gevinster hjem på deres energiforbrug.

Århus, Kolding og Helsingør er allerede sprunget til, og Rudi Kragh håber, han kan sælge ideen til flere kommuner, der i gennemsnit betaler mindre end 200.000 kroner for at få rullet "Husets Web" ud.

Du kan læse mere om Rudi Kraghs ide her.

"Jeg møder positiv respons stort set alle steder. Derfor har jeg i worst case også budgetteret med en omsætning på 10 millioner kroner om fem år, hvilket banken har godkendt. Men det er altså uden det internationale salg," bedyrer Rudi Kragh.

Håber på amerikansk gennembrud

For allerede nu har han blikket rettet mod udenlandske kyster og andre verdensdele.

Således sonderer enkeltmandsvirksomheden for tiden terrænet i England, Frankrig og Australien, inden Rudi Kragh vil forsøge sig med det helt store gennembrud i Guds eget land med stjerner og striber.

"I USA er der 110 millioner huse, og det kan blive kæmpestort derovre, hvis hver enkelt beboer indser hvor meget, der kan spares på energi-regningen i det lange løb," forklarer Rudi Kragh.

Han arbejder lige nu med at undersøge, hvordan "Husets Web" kan få snablen i offentlige data i andre lande og tilpasse servicen til lokale forhold.

Men det bliver måske slet ikke nødvendigt med de store forkromede undersøgelser.

For stikprøver i Australien har vist, at lige så snart folk kan se besparelsespotentialet, så er de også selv villige til at finde og indtaste alle de data, som i Danmark bliver hentet i BBR (Bygnings- og Boligregistret).

Derfor kan det vise sig, at brugen af de offentlige data slet ikke bliver nødvendig på fjerne breddegrader, selv om de danske data er købt til "en fordelagtig pris" på grund af projektets besparelses- og miljøpotentiale.

Sparer penge og er god ved miljøet

Set i et samfundsmæssigt perspektiv er der potentiale for kommunerne i både at være gode ved miljøet og samtidig få sat håndværkere i sving for beløb, der nærmer sig 100.000 kroners-klassen.

"For hver gang en husejer skal investere 100.000 kroner, så tjener kommunerne og staten jo omkring 40.000 kroner igennem skatter og momsafregninger. Derudover er der en masse afledte besparelser ved eksempelvis at undgå at betale dagpenge og understøttelse til arbejdsløse håndværkere," forklarer Rudi Kragh.

Med et markedspotentiale på omkring 800.000 villaer i Danmark kommer de offentlige indtægter således op på potentielt 32 milliarder kroner, hvis der skal sikres et mere miljø- og økonomisk forsvarligt energiforbrug i landet.

"Man kan sige, at klimakrisen i mit tilfælde er rimelig veltimet samtidig med, at håndværkerne efterlyser job. Det er de to samfundsmæssige interesserer, der især motiverer mig ved at drive forretningen," lyder det fra Rudi Kragh, som i disse dage kører landet rundt for at sælge ideen til landets 98 kommuner.

Læs mere om Rudi Kraghs projekt:

Sådan tjener du millioner på offentlige data

Dansk it-mand har ikke fået løn i fire år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere