Artikel top billede

Pristjek: De vildeste nye grafikkort til de bedste priser

AMD og Nvidia har haft travlt op til årsskiftet med at snedkerere flere lækre grafikkort. De nye Geforce- og Radeon-kort er ikke billige, men koster snildt et par tusindekronesedler eller mere. Til gengæld er ydelsen i særklasse. Få et hurtigt pristjek her.

Pristjek: De vildeste nye grafikkort til de bedste priser

Vi skal være de første til at indrømme det. Du har ikke nødvendigvis brug for den høje ydelse, grafikproducenternes dugfriske kort kan levere, hvis du installerer et i din egen computer.

Hvis du er, som pc-ejere er flest, klarer du dig sandsynligvis med et mellemklassekort som eksempelvis Nvidias udmærkede Geforce GTX 460 eller AMD's Radeon HD 6850 og 6870. Læs vores samlede test her.

Løsningerne i mellemklassen koster fra omkring 1.400 til knap 1.800 kroner og er i stand til at trække selv krævende 3D-spil flydende. Hvis du altså ikke føler dig fristet til at skrue kvalitetsindstillingerne op på det maksimale på din sprøde 24 tommer fladskærm.

Er du derimod feinschmecker, og foretrækker du at meje dine fjender ned i flottest mulig visuel stil, så skal du støve bankkontoen lidt mere af og overveje de nye, kraftigere modeller.

Nvidias udspil hedder Geforce GTX 570 og 580, mens AMD's mest avancerede løsninger lige nu består af grafikkortene Radeon HD 6950 og 6970.

Det koster de

Vi har forladt den virtuelle slagmark for en stund og tjekket de tre billigste bud på hver af de nye grafikkortmodeller. Oversigten får du herunder. Vi er desuden på vej med en sammenlignende test af modellerne, så du kan se, hvor du får mest for pengene.

Det billigste bud på Nvidias oktanhungrende Geforce GTX 580 koster for øjeblikket lige under 3.700 kroner, mens du kan få fingrene på AMD's nye supergrafikkort, Radeon HD 6970, for 2.700 kroner.

Her er de billigste, kraftige grafikkort fordelt på de forskellige modeller, sådan som priserne så ud den 3. januar 2011. Jo højere modelnummer i den enkelte serie, jo højere ydelse kan du forvente.

Vi har udelukkende sammenlignet priserne på modeller med standardhastighed - du kan nemlig sagtens finde overclockede versioner, der koster mere. Alle priser er inklusive fragt:

Nvidia Geforce GTX 580

1. Gainward GTX 580, 3.663 kroner
2. MSI N580GTX-M2D15D5, 3.799 kroner
3. Club 3D Geforce GTX 580, 3.813 kroner

Nvidia Geforce GTX 570

1. Zotac Geforce GTX 570, 2.655 kroner
2. Palit Geforce GTX 570, 2.671 kroner
3. Gainward GTX 570, 2.695 kroner

AMD Radeon HD 6950

1. Club 3D Radeon HD 6950, 2.133 kroner
2. Gigabyte GV R695D5-2GD-B, 2.156 kroner
3. Sapphire Radeon HD 6950, 2.156 kroner

AMD Radeon HD 6970

1. Club 3D Radeon HD6970, 2.703 kroner
2. Sapphire Radeon HD 6970, 2.755 kroner
3. HIS Radeon HD 6970, 2.764 kroner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere