Artikel top billede

Mark Zuckerberg, stifter af Facebook, har grund til at smile.

Facebook forgyldes med millarder af investor

Den prominente amerikanske investeringsbank Goldman Sachs har sammen med russiske Digital Sky Technologies smidt næsten tre milliarder kroner i det sociale netværk.

Mens finansverdenen går rundt og venter på en børsnotering af Facebook, har verdens største tidsrøver fået en massiv kapitalindsprøjtning på 2,85 milliarder kroner. Det skriver New York Times.

Goldman Sachs har smidt 2,56 milliarder kroner ind i selskabet, mens det russiske investeringsfirma Digital Sky Technologies, som allerede har investeret i Facebook, har smidt 285 millioner kroner mere i kassen.

Ifølge de folk, der er involveret i transaktionen, bliver Facebook med investeringen vurderet til en værdi på 50 billioner dollars, hvilket vil sige i omegnen af 285 milliarder danske kroner. 

Dermed bliver Facebook mere værd end selskaber som eBay og Yahoo, skriver den amerikanske avis.

Læs også: Facebook er nu 200 millarder kroner værd

Et skridt på vejen 

Med Goldman Sachs engagement i Facebook, står investeringsbanken stærkt i forhold til at tage Facebook på børsen. Det er dog uvist, hvornår det kommer til at ske.

New York Times skriver, at investeringen kan øge presset på Facebook om at blive børsnoteret, selvom Mark Zuckerberg indtil videre har afvist det.

Ifølge avisen beretter personer involveret i fundraising-indsatsen imidlertid, at Facebooks bestyrelse har indikeret intentioner om at overveje et offentligt udbud i 2012. 

Indtil videre kan Facebook dog bruge de friske pengesedler til at hapse endnu flere vigtige kernemedarbejdere, udvikle produkter og foretage opkøb.

Læs også: Dansk Google Maps-opfinder skifter til Facebook

Pengene kan også gå til købet af et nyt hovedkvarter, som ifølge det amerikanske nyhedssite, TechCrunch, højst sandsynligt bliver det gamle Sun Microsystems/Oracle-campus i Silicon Valley, små 10 kilometer fra Facebooks nuværende hovedkvarter i Palo Alto, Californien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere