Artikel top billede

Mac-folket får egen app-store til januar

Om få uger kan Mac-brugerne købe deres programmer i en app store, der samtidig tilbyder at holde styr på opdateringer.

Computerworld News Service: Apple vil lancere Mac App Store 6. januar 2011, tre måneder efter virksomhedens koncernchef, Steve Jobs, løftede sløret for den nye onlinebutik.

Mac App Store bliver en pendant til desktop til den ekstremt populære App Store til Apples iOS-enheder og sigter efter at forenkle måden, hvorpå Mac-brugerne finder frem til og køber programmer til deres computere. 

Butikken bliver tilgængelig i 90 lande og vil tilbyde både gratis og betalte applikationer fra seks kategorier: Uddannelse, spil, grafik & design, livsstil, produktivitet og værktøjer. Ligesom det er tilfældet i App Store til iOS, vil Mac App Store lade brugerne sortere apps i forhold til antal downloads, favoritter og hvad der aktuelt er hot. Der vil også være kundevurderinger og -anmeldelser.

Mac App Store vil anvende de samme iTunes-kontooplysninger som iOS App Store og vil gøre det muligt at køre enhver købt app på enhver af sine personlige Macs, hvilket fjerner besværet med indtaste det ene serienummer efter det andet for at aktivere et program på adskillige computere.

Tilgængelig på "sneleoparden"

En anden fordel ved Mac App Store er, at butikken selv vil holde styr på opdateringer til applikationerne og meddele dig om det, ligesom det er tilfældet i iOS App Store.

Men også ligesom i iOS App Store er udviklere, der ønsker at få deres applikationer ind på Mac App Store, nødt til at gennemgå en godkendelsesproces. Det betyder, at applikationer, som Apple ikke bryder sig om, eller som ændrer forskellige funktioner i Mac OS X, ikke vil være at finde i den nye onlinebutik.

Udviklere med apps i Mac App Store vil få 70 procent af salgsindtægterne (Apple beholder 30 procent for tjenesten). Udviklerne afkræves dog hverken noget for gratis apps eller for kreditkort-afgifter.

"App Store revolutionerede de mobile apps," sagde Steve Jobs ved annonceringen.

"Vi håber at gøre det samme for applikationer til den personlige computer med Mac App Store ved at gøre det let og sjovt at finde frem til og købe pc-apps. Vi kan næsten ikke vente med at begynde 6. januar."

Mac App Store bliver tilgængelig på Mac OS X Snow Leopard som en gratis download via Software Update.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere