Artikel top billede

W3C: Takt og tone inden for mobile apps, tak

World Wide Web Consortium (W3C) fremsætter nu anvisninger til at gøre webbaserede mobile applikationer mere brugervenlige og mindre krævende for netværket.

Computerworld News Service: I et forsøg på at gøre mobilapplikationerne lettere at bruge har World Wide Web Consortium (W3C) etableret et sæt retningslinjer, som udviklerne bør holde sig for øje i arbejdet med webstandard-baserede applikationer.

Det vejledende dokument råder programmørerne til at minimere netværkstrafikken, tage hensyn til brugernes behov, optimere svartiderne og sørge for at applikationerne forbliver fleksible. Der gives helt specifikke råd til, hvordan disse ting kan opnås med HTML5, CSS (Cascading Style Sheets), JavaScript og andre webstandarder.

W3C har sammen med dette vejledende dokument offentliggjort en række virtuelle kort i smartphone-størrelse, der er lette at printe ud, og som opsummerer anbefalingerne.

Anbefalingerne er redigeret af udviklere fra AT&T og Google og er blevet godkendt af W3C's arbejdsgruppe Mobile Web Best Practices, som består af deltagere fra blandt andre AT&T, Boeing, China Electronics Standardization Institute, Deutsche Telekom, France Telecom, Google, Hewlett-Packard, Nokia og Vodafone.

198 milliarder i omsætning

Mange af anbefalingerne bør gøre det lettere at bruge apps. Eksempelvis lyder nogle af anbefalingerne, at der bør være en let måde automatisk at ringe nummeret op, hver gang et telefonnummer indlejres i en app, login bør ske automatisk og apps bør have det samme udseende på tværs af mobile enheder og platforme.

Andre af anbefalingerne sigter efter at minimere anvendelsen af teleselskabets netværk. For eksempel råder dokumentet programmørerne til at bruge cookies med omtanke, at bruge komprimering hvor end det er muligt, at benytte en proces på server-siden til at fjerne blanktegn i HTML, CSS og andre instruktioner i ren tekst.

Også sikkerhed og privatliv fremhæves. Det anbefales, at apps undgår at behandle JSON (Javascript Object Notation), der ikke er tillid til. Brugerne bør desuden underrettes om, hvilke informationer på enheden der sendes ud på netværket.

Analysefirmaet IDC vurderer, at der i 2014 vil blive downloadet over 76,9 milliarder mobilapplikationer, hvilket er noget af en stigning fra de 10,9 milliarder, man forventer, vil blive downloadet i alt i år. Samlet set forventes mobilapplikations-branchen at generere en omsætning på omkring 198 milliarder kroner i 2014.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere