Artikel top billede

(Foto: Microsoft / Dave Smith)

Nu går Microsoft efter iPad

Steve Ballmer vil demonstrere nye tablet-computere ved den gigantiske CES-messe i Las Vegas næste måned samt give et smugkig på Windows 8.

Microsoft tager konkurrencen fra Apples iPad seriøst og vil aktivt forsøge at stjæle markedsandele fra Steve Jobs & Co. i løbet af 2011.

Startskuddet vil lyde på den store elektronikmesse CES i Las Vegas til januar, hvor Microsoft-chef Steve Ballmer holder åbningstalen.

Det rapporterer amerikanske The New York Times efter at have snakket med anonyme kilder "bekendt med planerne."
 
Det er 10 år siden, at Bill Gates proklamerede, at tablet-pc'er ville erstatte de almindelige bærbare maskiner, men Microsoft-grundlæggeren var muligvis blot alt for tidligt ude.

Det forventes i alt fald, at iPad vil være ude i over 14 millioner eksemplarer inden udgangen af 2010, og at firmaet vil sælge over 20 millioner eksemplarer næste år.

Lækker maskine fra Samsung

Steve Ballmer snakkede også løs om tablet-computere på dette års CES-messe tilbage i januar, men der har været meget langt mellem tablet-computere med Windows 7 i år, og dem vi har set, har ikke rigtig imponeret. I stedet har 2010 været fuldstændig domineret af Apples iPad.
 
Sådan skal det ikke gå næste år, skriver The New York Times. Steve Ballmer vil angiveligt præsentere to imponerende tablet-computere fra Samsung og Dell, og første nævnte vil have et frækt design, hvor et tyndt tastatur kan glide ud bag skærmen.

Vi får også at vide, at den vil have ekstra software, der vil gøre det nemmere at bruge maskinen med fingerkommandoer.
 
Apps bliver på nettet
Applikationerne til disse tablet-computere vil ikke blive solgt via en online-butik á la Apples App Store.

I stedet opfordrer Microsoft sine partnere til at lave webapplikationer via HTML5, der kan tilbydes, købes og tilgås fra en lang række kilder.

Det er en interessant beslutning, da disse apps også vil kunne tilgås af andre maskiner, der ikke bruger Microsoft-teknologi, eksempelvis tablets baseret på Android eller netbooks med Chrome OS.
 
Sidst, men aboslut ikke mindst, får vi også at vide, at Steve Ballmer vil demonstrere en tablet og andre maskiner med Windows 8.

Det forventes, at den næste version af Windows udkommer sent i 2011 eller i begyndelsen af 2012.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere