Artikel top billede

Den 20. oktober 2010 var en stor dag i Lumigon-sammenhæng. Foran presse, venner og branchekolleger kunne Lars Gravesen for første gang præsentere virksomhedens første telefon, Lumigon T1.

Dansk it-nørd udfordrer de store mobil-producenter

For første gang i lang tid får vi et dansk alternativ til de multinationale mobiltelefon-giganter. Lumigon er navnet, og manden bag Danmarks første smartphone er it-nørden Lars Gravesen.

Det er et gammelkendt scenarie: Den lille mod de store. Underdog-historien.

Det er set i massevis af fortællinger, og Lumigon - et to år gammelt dansk mobilfirma - opfylder alle krav til at være med i en sådan en. Den unge, ukendte virksomhed er nemlig på vej til at kaste sig ud på det frådende smartphone-marked blandt frygtindgydende konkurrenter som HTC, Apple og Nokia.

Manden bag den danske virksomhed hedder Lars Gravesen. Han fik for tre år siden ideen til det, der et år senere skulle blive til Lumigon. Et modtræk til de eksisterende smartphones på markedet, som ikke passede til hans behov.

For to måneder siden kunne han så præsentere den Android-baserede T1 - den første Lumigon-telefon, der rammer det hastigt voksende mobilmarked i 2011. Men han er ikke en nem mand at få fat i for tiden. Da Computerworld omsider fanger Lars Gravesen til en snak om hans unge mobilvirksomhed, er det efter et par ugers sporadisk mailkorrespondance, hvor han har været i Kina for at kvalitetskontrollere leverandøren. Det er nemlig hårdt arbejde at udvikle mobiltelefoner fra bunden.

At styre med lys

Kimen til Lumigon blev lagt for cirka tre år siden og udsprang fra en tanke, som Lars Gravesen havde.

"Jeg syntes, at de telefoner, der fandtes på markedet, manglede noget funktionalitet i forhold til dagligdagen i hjemmet," siger han og nævner blandt andet fjernbetjening og brugen af mobilen som computer som eksempler. Men ideen opstod også ud fra en anden lavpraktisk betragtning.

"Jeg synes, at der er et stort problem med touchphones. Man sidder og fumler med dem i bilen, for det er umuligt at bruge en touchphone, hvis du ikke kigger på den," fortæller han.
 
Ud fra de tanker blev de grundlæggende principper bag Lumigons telefoner født. Nogle principper, som også delvist er baggrunden for navnet Lumigon, der snildt kunne gøre sig i en sci fi-film.

Navnet er en sammentrækning af de to ord: Lumiere og polygon - lys og former. Lumiere bygger på tanken om at kunne styre med lys, idet infrarøde koder styrer langt det meste i de danske hjem, blandt andet via fjernbetjeninger.

Samtidig skulle telefonen gerne have en fed formgivning. Deraf polygon, forklarer Lars Gravesen.

Er du gal?

Men alt er som bekendt lettere sagt end gjort. Og vejen fra ide til virkelighed kan være lang. Eksempelvis når kommer til at finde investorer.

"Alle tænker: 'Er du gal, mand? Det er nok det værste, man kan udvikle, og der er den største konkurrence på det marked', når de hører det første gang. At begive sig ud på den vej, hvor de store har milliardbudgetter til markedsføring, er nok lidt crazy," siger Lars Gravesen.

Ikke desto mindre lykkedes det at få stablet projektet på benene med ham selv som hovedinvestor og blandt andre tidligere CEO for KiSS Technology, Peter Wilmar Christensen, som medinvestor. 

Sammen med Lars Gravesens erfaring inden for software var et af de overbevisende argumenter over for investorerne hans insisteren på, at Lumigons telefoner frem for alt skal være anderledes. På det fundament hviler hele projektets berettigelse.

"Som lille Peter Edderkop har du ingen chance for at konkurrere med én milliard dollar marketingbudgetter. Det er helt umuligt. Medmindre at du er anderledes," siger han. 

Det fedeste i verden

Den 20. oktober 2010 var en stor dag i Lumigon-sammenhæng. Da design, hardware, udvikling og jagten på de helt rigtige komponenter endeligt var faldet på plads, kunne Lars Gravesen omsider præsentere virksomhedens første telefon, Lumigon T1, foran presse, venner og branchekolleger. Og det var da også en tydeligt stolt bagmand, der trådte op på scenen.

YouTube: Se Lars Gravesen præsentere Lumigon T1

"Næst efter min kone og mine børn så var det det fedeste i verden. Det er jo en fantastisk oplevelse efter 20 års stilhed i den danske mobilbranche at stille sig op med et produkt, vi har gået i al hemmelighed og udviklet og faktisk få rimelig fornuftig feedback," fortæller han om følelsen af at præsentere touchscreen-smartphonen.

Den bliver det første af selskabets produkter, som forbrugerne kan få fingre i, men den første telefon, Lumigon udviklede, var faktisk en slide-telefon med T9-tastatur. Den er dog udskudt til senere, fordi Lumigon gerne ville sikre en god første produktion ved at skabe en mere simpel smartphone uden tastatur.

Mobilen som fjernbetjening

Hvad den så kan, fik omverdenen et indblik i til arrangementet, der blev holdt i Lumigons egne lokaler på Bådehavnsgade i København. Blandt de mest markante features, som også Lars Gravesen selv fremhæver, er Lumigon T1's funktion som universalfjernbetjening.

"Når jeg kom hjem om aftenen, var det irriterende, at jeg først skulle finde fjernbetjeningen for at tænde lyset og musikken i huset," siger han om baggrunden for funktionen, der ifølge Lars Gravesen har samme anvendelsesmuligheder, som hvis du købte en fjernbetjening separat.

Kommer man for eksempel ind i et mødelokale med en projektor, kan man lagre projektorens koder på telefonen og fremover bruge den som fjernbetjening. Derved adskiller den sig fra de såkaldte remote control-apps til iPhone og Android-mobiler, som baserer sig på WiFi.

Android Market vandt

Den anden kernefunktion, som han fremhæver, er muligheden for at bruge Lumigon T1 som erstatning for en bærbar pc. Ved at købe en dock, et trådløst tastatur og koble telefonen til fjernsynet ved hjælp af HDMI-indgangen i bunden, kan man omdanne telefonen til en regulær arbejdsstation.

Telefonerne fra Lumigon vil alle være baseret på Googles Android-system, hvilket ifølge Lars Gravesen giver Lumigon omkring '70-80 procent af al softwareudvikling', som de ikke selv skal stå for. Det hastigt voksende Android Market, var den udløsende faktor for valget af platform. 

Hvor kommer pengene fra?

Man kunne spørge sig selv, hvor dybe Lumigon-investorernes lommer egentlig er, når virksomheden endnu ikke har sendt noget på markedet.

Selv om salget af telefoner lader vente på sig, tjener Lumigon allerede penge i dag ved at levere software og elektronik til luksustelefonen Chairman fra Ulysse Nardin og SCI Innovations, som ifølge Lars Gravesen bliver sendt på markedet i første halvår næste år.

Lumigons egen første lancering af T1 skulle allerede have været et overstået kapitel, men udsendelsen lader vente på sig. Foreløbig til første kvartal 2011.

"Det, vi mangler at gøre færdig, er modenheden og fintrimningen af mekanikken," siger Lars Gravesen.

Målgruppen er alle

Selv har han for længst taget T1'eren i brug og fortæller, at den udviklingsmæssigt har været i brug i nogle måneder. Men prototyperne bliver ikke vist uden for firmaets fire vægge eller Lars Gravesens bukselomme. Heller ikke til hans fire børn, som ellers flittigt spørger til tidshorisonten for telefonen.

"De spørger mig hver aften, så mon ikke de ender med at få en også? Det er klart, at jo flere brugere, du har inden for egne rammer og vennekreds, jo mere kritik og god positiv stemning vil du få tilbage. Bruger du ikke det konstruktivt i din fremtidige udvikling, har du et problem. For hvis ikke engang dine egne familiemedlemmer vil bruge dit produkt, har du ikke ramt den målgruppe, som du gik efter."

Målgruppen er dog i T1'erens tilfælde meget bred. Faktisk er målgruppen alle, hvis man spørger Lars Gravesen - blandt andet i kraft af telefonens features, som også tæller en affyringsknap kun til gaming. Men han betegner den samtidig som et nicheprodukt for dem, der søger en mere sofistikeret telefon. Og med T1'erens pris, der i Danmark lander i omegnen af 5.000 kroner, får den også brug for at kunne adskille sig positivt. Lars Gravesen beretter dog om mange forudbestillinger på telefonen.

"Vi har ikke nogen bestemt målsætning om at lange en million enheder over disken, men kan vi sælge 300.000 det første år, er vi rigtig lykkelige," siger han.

Sammenlignet med de etablerede selskaber på markedet er det forholdsvist beskedent, men firmaet er endnu i sin spæde begyndelse, og første lancering er blot et skridt på vejen til over en årrække at bygge firmaet op til at blive en værdig konkurrent til de store, forklarer han. Lige nu ligger fokus dog et helt andet sted.

"Hvis du spørger mig, om vi skal konkurrere? Næh, vi skal skille os ud."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere