Artikel top billede

KMD-direktør: Derfor splitter vi selskabet op

KMD's administrerende direktør bekræfter, at der vil ske en udskilling af en del af virksomheden. Det får konsekvenser for medarbejderne.

KMD's Business Process Outsourcing-område (BPO, red.) skal udskilles til et selvstændigt selskab.

Det bekræfter KMD's administrerende direktør Lars Monrad-Gylling over for Computerworld.

Han fortæller, at der ligger to bevæggrunde bag beslutningen:

"BPO-forretning, hvor folk eksempelvis ordner løn for kunder, ligger et stykke fra vores øvrige forretning med udvikling af software og lignende. Derfor udskiller vi det i et selvstændigt selskab, så der kommer maksimalt fokus på netop det område," siger Lars Monrad-Gylling.

Frokostpausen skal betales

"Samtidig er det ærlig snak, at konkurrencen på området er hård," siger direktøren.

Derfor bliver en del af konsekvensen for de omkring 200 medarbejdere, at de skal betale deres egen frokostpause i fremtiden, forklarer han.

"Det nytter ikke, at man på forhånd er 10 procent bagud, når man konkurrerer i det her marked. Men der er altså ikke tale om lønnedgang på hverken 15 eller 20 procent. Der er tale om, at de fremover skal betale deres egen frokostpause," siger Lars Monrad-Gylling.

Han forklarer, at der ikke nødvendigvis kan være samme frynseordninger for alle i en stor it-organisation som KMD, men at han forstår fagforeningens opmærksomhed på lønforholdene.

BPO-forretningens overgang til selvstændigt selskab vil ske stille og roligt og med den nødvendige planlægning, forklarer KMD-direktøren.

Ifølge fagforeningen Samdata/HK blev beslutningen truffet på et bestyrelsesmøde torsdag med stemmerne 6 mod 3.

De medarbejdervalgte repræsentanter stemte imod. Det kan du læse mere om her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer