Artikel top billede

IT-Branchen vil have national satsning på smart grid

Teknologierne eksisterer, og it-virksomhederne er klar til at levere. Men der mangler en national satsning på smart grid, mener formanden for IT-Branchens udvalg for grøn it, Keld Jersild Olsen.

Læs også: Sådan revolutionerer it vores energisystem

Danmark kan en masse, når det kommer til de teknologier, der skal løfte smart grid-visionen ind i den virkelige verden.

Det mener Keld Jersild Olsen, der ud over at være administrerende direktør i HP Danmark også er formand for IT-Branchens udvalg for grøn it. Han savner dog en langt større indsats på området fra centralt hold.

"Vi mangler en national satsning på smart grid. Der mangler de mega-milliard-investeringer, som det kommer til at koste det danske samfund. Der mangler fra centralt hold, fra regeringens side, en vilje til at ville og turde smart grid," siger han.

Ønsker med "push"

I interviewet med klima- og energiminister Lykke Friis (V), som du finder her, forholder ministeren sig netop til spørgsmålet om, hvordan hun vil sikre, at smart grid-visionerne bliver til realiteter.

Lykke Friis står ikke umiddelbart klar med en ekstra pose penge, men peger i stedet på, at vi skal "have forankret smart grids ved at mobilisere aktører inden for og uden for energibranchen med en aktie i smart grids."

Den strategi mener Keld Jersild Olsen ikke er tilstrækkelig. Han peger på, at der allerede kører pilotprojekter med intelligente strømmålere hos forbrugere, der giver dem et bedre overblik, ligesom man også kører forsøg med at starte vaskemaskinen på alternative tidspunkter, hvor der er overskud af strøm.

"Det er et fint første skridt, men det er ikke noget, der rigtig bliver pushet ud. Forbrugeren har stadig en meget stor omkostning ved at få det her op at stå. Der er ikke sat krav til, hvornår man skal have de her intelligente målere ud i folks hjem. Hvor lang tid, det tager, er en politisk beslutning."

Keld Jersild Olsen afviser, at it-branchen selv skal blive bedre til at skubbe nye produkter ud på markedet for smart grid-løsninger, ligesom man eksempelvis har gjort med server-virtualisering og videokonferencer, der også er klimavenlige it-løsninger.

"De intelligente strømmålere findes allerede. Teknologien eksisterer. Men der er ikke noget tilskud, der er ikke nogle krav - der er dårligt nok information om det fra centralt hold. It-branchen kan udvikle alle de løsninger, den har lyst til. Hvis ikke de bliver brugt, er det lige meget."

Danmark har masser at byde på - men vil vi?

Formanden for IT-Branchens grønne udvalg peger på, at Villa Watt er det mest åbenlyse eksempel på, at det intelligente hjem kan realiseres, og at teknologierne allerede findes.

Han mener, at den danske it-branche står godt i forhold til at få en bid af den globale smart grid-kage, der vokser sig stor og saftig i disse år.

Det oplevede han blandt andet, da IT-Branchen tidligere på året deltog i verdensudstillingen i Shanghai.

"Vi er allerede godt positioneret på det her område. Der var meget stor interesse for det hos vores kinesiske partnere. Danske virksomheder er rigtig langt foran, når det drejer sig om at lave de intelligente løsninger."

Danmark er dog ikke det eneste land, der arbejder med smart grids, så spørgsmålet er, hvordan vi sikrer, at vi forbliver helt fremme i førerfeltet.

"Du skal lave parallellen til, hvordan det foregår i andre industrier. Danmark har en stor og stærk vindmølleindustri, fordi vi selv går foran og anvender vedvarende energi."

"Hvis vi som land ønsker at være foran med en teknologi, må vi selv tage den til os. Vi er nødt til at gå foran som land, hvis vi vil fastholde det gode miljø, vi har i dag," lyder det fra Keld Jersild Olsen.

Læs også: Sådan revolutionerer it vores energisystem




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere