Artikel top billede

Administrerende direktør Hans Christian Højslet er tilfreds med væksten i omsætningen, men bundlinjen skal forbedres.

Dafolo vil erobre udlandet i samarbejde med Adobe

Nordjyske Dafolo, der blandt andet udvikler digitale løsninger til kommunerne, kom ud med både forbedret omsætning og bundlinje i år. Men det kan stadig gøres bedre.

Læs også: Sådan kan kommunerne hente millioner på nettet

Læs også om Dafolos retssag med IBM, som stadig ikke er nået til en afgørelse: Dafolo: IBM nægter på fjerde år at betale milliongæld

Dafolo, der blandt andet har 70 af landets 98 kommuner som kunder, er kommet ud af 09/10 med en øget omsætning.

Omsætningen er steget med cirka syv procent fra 52 millioner til 55,6 millioner.

"Jeg er positiv i forhold til regnskabet. Vi har vækstet med syv procent, og det er rigtig fint. Vi har dog ikke tjent så mange penge, som vi havde håbet på. Så det arbejder vi på at forbedre," forklarer administrerende direktør Hans Christian Højslet.

Dafolo laver en række løsninger, der skal lette administrationen i kommunerne. Blandt andet automatisk håndtering af sagsoprettelse.

Bundlinjen er vokset fra 87.000 til 130.000 kr, men ifølge Hans Christian Højslet er det ikke godt nok.

"Bundlinjen er ikke imponerende stor, så det skal forbedres. Vi skal primært prøve at få en bedre bundlinje ved at øge omsætningen og så passe på vores omkostninger," forklarer han.

Dafolo har dog ikke som mange andre set sig nødsaget til at fyre folk det forgange år. Faktisk er der i 09/10 kommet fire nye medarbejdere til.

På vej til udlandet

Den vækst i omsætningen, som Hans Christian Højslet ønsker, skal komme gennem en satsning på nye områder og nye kunder.

"Vi har en vækststrategi, hvor målet er at finde nogle flere kunder, finde nogle nye områder og sælge noget mere," siger han.

Blandt andet har Dafolo også fået kunder i det private erhvervsliv, og som noget helt nyt er virksomheden også begyndt at kigge uden for landets grænser.

"Vi fik de første opgaver i udlandet det seneste regnskabsår og har fået flere siden," forklarer Hans Christian Højslet.

I første omgang er det i Sverige, at Dafolo har fået kunder. For eksempel de svenske skattemyndigheder Skatteverket og atomkraftværket Ringhalls.

Udvidelsen foregår i tæt samspil med Adobe. Dafolo er en guldpartner for Adobe og sælger virksomhedens serverprodukter.

Dafolo har også vundet en pris for bedste it-løsning blandt Adobes partnere i Europa, Mellemøsten og Afrika. Den vandt Dafolo for sin borger-selvbetjeningsløsning til kommunerne, der hedder BorgerOnline.

Samarbejdet med Adobe er helt centralt, og det bliver også med det firma i hånden, at Dafolo skal slå igennem i udlandet.
 
"Samarbejdet med Adobe vil blive intensiveret både fra vores og deres side. For eksempel laver Adobe et "roadshow" rundt i Europa, hvor de har nogle af deres partnere med. Der vil vi være med og markedsføre vores produkter til andre lande i Europa," forklarer Hans Christian Højslet.

Derfor har han også gode forventninger til fremtiden og regner med, at Dafolo vil skabe vækst i både omsætning og bundlinje det kommende år.

Læs også: Sådan kan kommunerne hente millioner på nettet

Læs også om Dafolos retssag med IBM, som stadig ikke er nået til en afgørelse: Dafolo: IBM nægter på fjerde år at betale milliongæld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren