Artikel top billede

Robotten malker koen og analyserer mælken

Landmand Lars Kristensen og tre ansatte holder styr på 300 køer. Det daglige hårde arbejde er overladt til malkerobotter, der automatisk malker køerne og analyserer mælken for sygdomstegn hos koen. Se hvordan malkerobotten sørger for, at du får frisk mælk på bordet.

Business Centers skribent har ikke den store indsigt i mælkeproduktion og blev overrasket, da han fik en snak med Lars Kristensen om, hvordan den 31-årige landmand fra Elmegaarden ved Karup sammen med tre medhjælpere holder styr på 300 køer og den daglige mælkeproduktion.

Fuldautomatisk robotmalkning

Da Lars Kristensen forklarer, at der på Elmegaarden anvendes malkerobotter, tror denne skribent, at det er selve malkningen, der er automatisk og ikke selve de indledende øvelser med at sætte malkemaskinen fast til patterne på koens yver. Men det hele foregår fuldautomatisk - menneskelig indblanding er ikke nødvendig.

"Den malker selv, vi rører ikke ved maskinen. Det er fuldautomatisk," siger Lars Kristensen.

Er det nemt? Sådan en ko går vel lidt frem og tilbage?
"Det er der rimeligt styr på. Køerne får foder, når de kommer hen til maskinen, så de står ret stille," forklarer Lars Kristensen.

For tre et halvt år siden besluttede Lars Kristensen at opgradere sit kvæghold fra 50 til nu 300 køer.

Kan se om en ko er ved at være syg

I den forbindelse besluttede Lars Kristensen sig for at satse på et malkesystem med robot og tilhørende it-system, der dagligt opsamler samt analyserer data om mælken fra køerne.

"Vi valgte en teknologisk løsning med mulighed for at få data, som ikke var tilgængelige før. Vi får data fra hver ko efter hver malkning. Ydelsestal, celletal, ledningstal. De fortæller, om koen har det godt, eller om der er en sygdom på vej," forklarer Lars Kristensen.

Mælken fra en ko kan ofte indeholde tegn på, at en ko ikke har det så godt. Det udnytter malkesystemet fra DeLaVal ved at analysere mælken.

"Du har en bedre overvågning med systemet. Før var man nødt til at se koen og mærke yveret. Systemet kan måle det, to eller tre døgn før man kan se forandringer i mælken. På den måde er det lidt mere sikkert," forklarer Lars Kristensen.

Ofte er det yverbetændelse, der kan være problemet, men enhver sygdom vil give mindre mælk fra en ko, så det er malkesystemet med robotten også med til at finde.

Ud over at hjælpe med at finde sygdomme hos køerne giver malkerobotten selvfølgelig også en arbejdsbesparelse og gør landmandslivet lidt mere fleksibelt.

"Uden robot-systemet skulle jeg have flere folk og nogle andre arbejdstider," siger Lars Kristensen.

Landbruget er godt med på it

Fokusér på de relevante data

Medarbejderne tjekker via et managementprogram for malkesystemet, om der er sygdomme blandt køerne via en computer på kontoret.

"Vi har en medarbejder, der tager sig af robotten og tallene fra systemet. Hun bruger systemet mest. Læser tal og ser på afvigelser som noget af det første om morgenen. Så kan vi gå ud og tjekke de køer, som ser ud til at fejle et eller andet. Det giver et hurtigt overblik om morgenen," siger Lars Kristensen.

Systemet opsamler en mængde tal. Næsten for mange, hvis man ikke passer på, mener Lars Kristensen.

"Systemet fortæller meget mere, end vi bruger. Det kan blive en tidsrøver, hvis man skal se alle tal. Du kunne godt bruge fire-fem timer dagligt på at se på data. Vi vælger at sortere i dem og bruge dem, som er mest relevant.  Det er udfordringen; at vælge at se på de rigtige data. Det er noget, man finder ud af med tiden," mener Lars Kristensen.

Medarbejderne og han er løbende blevet oplært i systemet af leverandøren DeLaVal.

"Der var nogle små kurser, hvor de kom og fortalte to-tre timer om systemet. Derefter kom de en uge senere og fortalte lidt mere. Til sidst var vi ret godt inde i systemet," siger Lars Kristensen.

Landbruget er godt med på it

Lars Kristensen mener, at danske landmænd generelt anvender meget it. 

"Landmænd er ret godt med. Under uddannelsen bruger vi også de systemer. Det er noget, man får ind med modermælken. Det er ikke noget, der er nyt, når man kommer ud på en gård. Jeg vil tro, at 95 procent af landmænd er online, hvilket nok er flere, end man regner med," siger Lars Kristensen.

Lars Kristensen og hans medhjælpere på Elmegården er flittige brugere af Landmandsportalen, der gør det muligt at følge med i leveringer og afregninger til mejerigiganten Arla, som aftager Elmegårdens mælk.
 
"Jeg kan gå ind på Landmandsportalen og se, hvor meget vi har leveret af mælk til Arla. Der kan jeg se vores produktionstal og kvaliteten af mælken," fortæller Lars Kristensen.

Landmandsportalen består af en åben del, som alle har adgang til og en lukket del, som kræver kode for at få adgang.

Elmegården har sin egen kode, der giver adgang til produktionstallene for gården. Ud over oplysninger om mælkeleverancer og -afregninger kan Lars Kristensen også bruge Landmandsportalen til at se oplysninger om leverancer og afregninger til slagterierne, ligesom han kan tilmelde dyr til slagteriet.

"Vi bruger computeren en del," lyder det fra Lars Kristensen.
 
Det koster ikke noget for en landmand at anvende Landmandsportalen.

"Det er en service for os. Men Arla sparer jo også penge, fordi de ikke skal sende afregninger via post. Slagteriet sparer også. Det er sådan set en online mailboks," siger Lars Kristensen. 

Computer på kontor med fjernbackup i Herning

Elmegården anvender online-backup fra en udbyder i Herning. Da Elmegården har oplevet nedbrud på en computer, er det en fornuftig ting at have.

"Vi har en backup, der kører hver eftermiddag. Det er online backup til en server, der står i Herning. Vi har været ude for, at en computer gik i stykker. Vi satte en ny computer til og så kunne vi hente de data, så vi var ret hurtigt i gang igen," fortæller Lars Kristensen.

Se malkerobotten i aktion på næste side.

Sådan virker en malkerobot




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere