Tænk MySQL-databaser, Wordpress-blogs og Android-styresystemer.
Eller tænk på Firefox, Ubuntu og Gimp.
Det er naturligvis open source-projekter, det drejer sig om. De findes efterhånden i utallige afskygninger.
Nogle er mere kendte end andre, og nogle mere velfungerende end andre. Uanset hvad, så har de det tilfælles, at de anvender en licens, der gør, at alle i princippet kan få adgang til kildekoden og udvikle videre på den.
Sådan fungerer et open source-projekt
Historien viser, at nogle af de mest succesrige open source-projekter er startet med en eller flere ildsjæle, der har fået en god idé.
Blandt de mest kendte eksempler er Richard Stallmann, der i 1983 stiftede GNU-projektet, hvor brugerne fik fri adgang til styresystemets kildekode, eller Linus Torvalds, der i starten af 90'erne startede udviklingen af Linux-kernen.
Men også nyere projekter som Wordpress, som Matt Mullenweg i 2003 skød i gang. I dag anvendes systemet på millioner af blogs verden over.
Fælles for open source-projekterne er, at deres stiftere er blevet omdrejningspunkt for den bevægelse, der knytter sig til udviklingen. Tusindvis af programmører bidrager med kode til systemerne og idéer til, hvordan de kan forbedres.
Det er, som Matt Mullenweg har forklaret i et interview på Computerworld, afgørende for projektets succes, at community'et fungerer optimalt.
"Det er det, open source grundlæggende handler om. Et open source-projekt med kun en bidragsyder er ikke rigtig open source. Det kan godt være open source ud fra et licens-perspektiv, men ikke principielt set."
Forskellige licenser
Netop det med licenserne spiller en afgørende rolle i open source-projekterne. Som det fremgår af Open Source Initiative's oversigt over tilgængelige licenser, er der nok at vælge imellem.
En af de mest anvendte er GNU General Public License (GPL).
Det er en såkaldt copyleft-licens, hvilket betyder, at nye software-løsninger, der bygger videre på koden, skal benytte den samme licens fremadrettet.
Dermed sikres det, at det arbejde, man har bidraget med, ikke lige pludselig ender i et lukket system, hvor andre ikke har adgang til kildekoden.
En anden populær licens er Eclipse Public License. Den indeholder mildere krav om copyleft end GPL og er således designet til blandt andet at være et oplagt valg for virksomheder.
Hvad open source ikke er
Mange tror fejlagtigt, at open source er det samme, som at noget er gratis, men det er langt fra altid tilfældet.
Mens man ofte kan hente softwaren ganske gratis fra nettet, så er det interessante tal, den udgift man ender ud med i sidste ende, når konsulenterne er betalt, og systemet eller applikationen kører efter hensigten.
Eksempelvis findes der et hav af "gratis" CMS-løsninger til indholdsstyring samtidig med, at der findes systemer, der kræver penge på bordet helt fra start. Hvilken løsning, der i sidste ende er den økonomisk mest fordelagtige, afhænger af det konkrete projekt.
Oftest vil argumentet for at gå open source-vejen derfor være, at man opnår en høj grad af fleksibilitet og adgang til et berigende community, snarere end at man kan spare penge.
Der findes også open source-systemer, der koster penge som udgangspunkt. Eksempler på det er produkter fra Novell og RedHat, der bygger på open source-software, men alligevel koster penge.
Fremtiden for open source
Open source har vist sig at være et yderst holdbart koncept.
Både server-software og skrivebords-software findes i dag som open source, og senest er de populære smartphones også begyndt at rykke i den retning med blandt andet Googles Android-styresystem og Nokias Symbian - begge systemer er open source.
Også inden for kontorpakker er der godt gang i udviklingen. Specielt OpenOffice har tiltrukket sig en del opmærksomhed, men også LibreOffice har nu meldt sig på banen.
På den måde er open source som forretningsmodel blevet mainstream, men med til historien hører også, at udbredelsen ikke ligefrem har væltet en virksomhed som Microsoft ned fra tronen.
Analysehuset Gartner vurderer eksempelvis, at Microsofts Office-pakke står for hele 94 procent af markedet for kontorpakker på verdensplan.
Samtidig er det dog interessant, at open source er så meget en del af tidsånden, at mange traditionelle software-virksomheder, heriblandt også Microsoft og den danske CMS-virksomhed Composite, i stigende grad tager den mere åbne tilgang til softwareudvikling til sig.