Artikel top billede

ScanJour har brugt millioner på ekstern hjælp

Et endnu hemmeligt projekt har de sidste år kostet rigtig mange millioner hos ScanJour, der har betalt kassen for eksterne konsulenter.

Der står ganske vist minus fem millioner kroner på bundlinjen hos den 27 år gamle ESDH-leverandør ScanJour.

Det underskud er til gengæld mere end 23 millioner kroner mindre end sidste år, og økonomidirektør Gert Bendsen er fint tilfreds.

"Jeg synes helt klart, vi har fået vendt udviklingen. Efter et meget svært år sidste år, så er de her tal ganske glimrende. Vi anser det som et nul-resultat," siger han til Computerworld.

Nul-resultatet forklarer han med, at ScanJour i år har haft nogle ekstraordinære omkostninger til afskedigelser i slutningen af året på to millioner kroner, en investering i Tyskland til tre millioner og kraftige nedskrivninger på egetudviklet software for lidt over tre millioner kroner. 

Kerneforretningen er dermed indtægtsgivende, som det fremgår af regnskabet. 

Dyre konsulenter væk igen

Den altoverskyggende grund til, at underskuddet er blevet reduceret så meget i forhold til sidste år, er, at ScanJour ikke længere skal betale en stor flok eksterne konsulenter, som firmaet havde hentet ind til at hjælpe med en meget stor, kundespecifik projektopgave, som Gert Bendsen ikke må nævne navnet på.

"Det var en ekstraordinær omkostning, vi var nødt til at tage i foregående år, for at blive færdig med et projekt. De koster har vi ikke længere, så den linje er flyttet med omkring 28 millioner kroner," siger han.

Ifølge beretningen forventer ScanJour en positiv drift i år. Gert Bendsen kan ikke komme nærmere ind på, hvad der ligger i det udsagn, men nøjes med at konstatere, at man arbejder "på et pænt plustal i år".

Det dyre projekt har også sat sit præg på den samlede omsætning. Den er i år faldet med tre millioner kroner.

"Hvis man justerer for det store projekt i begge år - den kunde fylder jo meget i vores regnskab - så vil de underliggende kunder være steget med 13 procent," forklarer Gert Bendsen.

Finanscirkulære kostede licenser

ScanJour, hvis hovedprodukt er ESDH-løsningen Captia, leverer både til det offentlige og private marked.

Ifølge regnskabet et markedsandelsen på ScanJours største markedsområde, statsadministrationen, over 70 procent

Gert Bendsen fortæller, at det offentlige marked går godt i øjeblikket, men i foråret udsendte Finansministeriet et cirkulære, som kortvarigt satte en bremse på sagerne, og forhindrede blandt andet noget licenssalg i slutningen af regnskabsåret.

"Vi havde et par licensordrer, som vi kunne have fået med i det gamle regnskabsår, og som vi først har fået med fem-seks måneder senere. Det ville have være flere millioner og det ville have pyntet pænt," forklarer han.

Inden for det private marked, som ScanJour har arbejdet på at udvide, er det især energisektoren, der rykker, fortæller Gert Bendtsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere