Artikel top billede

Derfor vil Carlsberg ikke have SAP med over alt

Når Carlsberg ruller det ene ERP-projekt efter det andet ud i bryggerigigantens mange asiatiske besiddelser, står der ikke SAP på kasserne. Asien er ikke klar til tung ERP.

Læs også: Carlsberg laver ERP-business case på en uge

I 2007 var Carlsbergs asiatiske markeder præget af en underskov af lokale it-setups.

Nogle af dem spillede fint sammen med it-løsningerne hjemme i hovedkvarteret i Valby i København - andre gjorde ikke.

Derfor besluttede Carlsberg at ændre på de mange lokale it-systemer, så de fungerede bedre sammen med kerneforretningen.

Det skulle vel at mærke ske uden at belaste de lokale markeder med den kompleksitet, som kendetegner den centrale ERP-platform, som i Carlsbergs tilfælde er SAP.

Et helt andet marked

Den tyske ERP-leverandør skulle med andre ord ikke med til Asien.

"Vi overvejede slet ikke at bruge SAP i vores Asien-forretning. Markedet fungerer på et helt andet niveau end i Europa, så det ville blive alt for dyrt og besværligt at anvende en SAP-løsning på vores nye markeder i Kina, Indien, Nepal, Vietnam, Laos og så videre," siger Torben Melskens, IT Strategidirektør for Carlsbergs russiske og asiatiske forretning.

Torben Melskens er ansvarlig for den asiatiske udrulning og er desuden tidligere CIO for Carlsberg Gruppen.

Carlsberg IT og Torben Melskens holder til på Valby Bakke i brygger Jacobsens gamle gærtørreri i København, der for længst er indrettet til kontorer, og blandt andet huser Carlsberg IT.

Men det er sjældent, Melskens er på kontoret, for han rejser rundt i Asien mindst fire måneder om året, og sådan har det været de seneste tre år.

Navision i Vietnam

I 2007 implementerede Carlsberg en standardiseret Microsoft-forretningsløsning - det gamle Navision, i dag kendt som Microsoft NAV - på sine første bryggerier i Vietnam.

Det gik godt, og den implementering blev startskuddet til tilsvarende udrulninger på Carlsbergs mere end 25 bryggerier i Asien.

"Vi har fra begyndelsen betragtet hele udrulningen som et forretningsprojekt og et forandringsprojekt - ikke som et it-projekt. Det betyder blandt andet, at vi har gjort en dyd ud af at tage hensyn til lokale og kulturelle forskelle, når det gælder hele processen med at uddanne brugerne, beskrive business cases og stressteste systemer."

"Dermed bliver platformen forankret på en måde, som forretningsmæssigt passer til modningsniveauet på de enkelte markeder," siger Torben Melskens.

Torben Melskens har i adskillige år arbejdet med SAP i Europa, og der er stor forskel på at rulle den slags ud i Asien. Det skal være billigere, hurtigere og mere simpelt, forklarer han.

"Vi er nødt til at adopterede den asiatiske kultur, ellers kommer vi slet ikke i gang. Forretningsmodellerne i Europa og Asien er for Carlsberg radikalt forskellige."

"I Asien sker salget via wholesale-firmaer, der sælger drikkevarer videre til markedet. I Europa og Danmark foregår det hovedsageligt direkte til kunderne, helt ned til det lille værtshus og den lille kiosk."

I Asien er det wholesale-firmaerne, der har kontakten til kunden, og det er meget forskelligt fra det danske marked, hvor Carlsbergs mere end 20.000 danske kunder betjenes direkte med mobile salgsløsninger.

"It-setup'et er mindre komplekst i Asien, og derfor skulle vi ikke ud med et stort SAP-system derude."

Læs også: Carlsberg laver ERP-business case på en uge




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere