Artikel top billede

Venturefond og ATP skyder en milliard efter it-firmaer

Danske Via Venture Partners er klar med en millard kroner mere til at investere i nordiske it- og televirksomheder. Sigtekornet går både på små og store virksomheder.

I 2006 rejste venturefonden Via Venture Partners en millard kroner til investering i nordiske it- og televirksomheder.

Dengang blev pengene blandt andet brugt på en investering i KMD, men også i en lang række mindre og mellemstore virksomheder.

Nu er de klar med en ny fond på en millard kroner. Ligesom den første fond er det igen ATP, der stiller med de mange danske kroner.

Pengene går til at udvikle de udvalgte virksomheder i samarbejde med ledelsen og eksisterende ejere hen mod et salg.

Via Venture Partners investerer både i meget små virksomheder op til de relativt store. Kernefokus er dog på mellemstore virksomheder.

"Vi kan godt investere i virksomheder, der ikke har nogen omsætning endnu. Det har vi gjort i den første fond. Vores hovedsegment er nok virksomheder 30 til 200 millioner kroner i omsætning," forklarer John Helmsøe-Zinck, der i 2006 stiftede Via Venture Partners.

Med på sidelinjen

Hvordan Via Venture Partners spiller sammen med virksomheden om den videre udvikling er forskelligt. Via Venture Partners vil ikke gå ind og agere ledelse, men påvirker typisk virksomheden ved at tage meget aktiv del i arbejdet i bestyrelsen.

"Derudover kan vi være meget aktive, såfremt ledelsen og den øvrige bestyrelse ønsker det, på forskellige projektområder. For eksempel en ny kapitalstruktur, assistance i forhandlinger med strategiske partnere eller hjælpe til med etablering af nye filialer i udlandet," forklarer John Helmsøe-Zinck.

Via Venture Partners kan ligeledes hjælpe til, hvis virksomheden skal indgå fusioner eller opkøb.

Ideen med det hele er at maksimere virksomhedernes vækst og udvikling og på den måde gøre virksomheden interessant ved et salg.

"Målet er, at vi efter en årerække på tre til fem år eller mere kan sælge virksomheden med en god fortjeneste," forklarer John Helmsøe-Zinck.

Ved selve salget spiller Via Venture Partners samtidig en stor rolle i forhold til at finde de rigtige købere og den rigtige pris for virksomheden.

De fleste af de virksomheder, der er blevet investeret i via den første fond, er Via Venture Partners stadig medinvestor i.

Dog er blandt andet den lille virksomhed Radiocomp A/S blevet solgt til den taiwanske teleudstyrskoncern MTI.

Via Venture Partners investerede i Radiocomp A/S kun et halvt år efter, at virksomheden var startet,

I den første fond var langt over halvdelen af medinvesteringerne i danske virksomheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere