Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

YouSee tager åbning af kabelnettet til domstol

Er et foreningsejet antennenet med en YouSee-aftale tvunget til at åbne sit kabelnet? Det ønsker YouSee svar på ved en domstol.

En domstol skal nu ind i sagen om åbning af TDC's YouSee-kabelnet.
 
Det er for uklart, hvor omfattende åbningen af kabelnettet er, lyder det fra YouSee.
 
"Vi har indleveret sagen ved Københavns Byret, men vi har anmodet om at få den i Østre Landsret, fordi vi ser den som en principiel sag," siger pressechef Ib Konrad Jensen fra YouSee.
 
IT- og Telestyrelsen afgjorde i december sidste år, at YouSee skal åbne kabelnettet for fremmede udbydere af bredbånd.
 
YouSee ejer imidlertid ikke alle de kabelnet, hvor selskabet leverer bredbånd. Mange steder har YouSee indgået en aftale med en privat antenneforening om at stå for tjenesterne i det lokale kabelnet. 
 
Stadig uklart trods anke
Ifølge YouSee er det i afgørelsen fra IT- og Telestyrelsen uklart, om åbningen af nettet også omfatter de private foreningsejede antennenet, og derfor valgte kabelselskabet at anke afgørelsen til Teleklagenævnet.
 
Teleklagenævnet traf derfor en ny afgørelse i september, men også den afgørelse er ifølge YouSee for uklar.
 
"Den seneste afgørelse skaber ikke den afklaring på foreningsmarkedet, som vi havde håbet, at den ville gøre. Vi håber så, at vi kan opnå det ved en civil sag," fortæller Ib Konrad Jensen.

IT- og Telestyrelsen skred i sin tid ind over for YouSee, fordi styrelsen vurderede, at TDC kunne have en interesse i at slække på opgraderingen af kobbernettet, som er åbent for andre udbydere, i de områder, hvor det eneste alternativ er TDC's YouSee-kabelnet.
 
Står til at blive opsagt
En af konsekvenserne af afgørelsen fra IT- og Telestyrelsen er, at en lang række af antenneforeninger overvejer at opsige deres aftaler med YouSee.
 
Landsformanden for Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), Poul Juul, har tidligere fortalt, at han vil opfordre foreningens medlemmer til at opsige deres aftaler med YouSee, hvis der er risiko for, at foreningsejede antennenet også bliver omfattet af reguleringen.
 
Poul Juul oplyser nu til Computerworld, at der under FDA er nedsat en erfa-gruppe med medlemmer fra antenneforeninger, der har YouSee som leverandør.
 
Gruppen skal indsamle data, som FDA skal bruge, når foreningen skal tage stilling til sin holdning til at have kontrakter med YouSee.
 
I alt har YouSee 1,2 millioner kunder med kabel-tv, og halvdelen af disse er at finde i de privatejede antenneforeninger. IT- og Telestyrelsen har dog kun til hensigt at åbne kabelnettet for udbydere af bredbånd, ikke tv-udbydere. 

Selvom YouSee nu hiver i retten, betyder det ikke, at selskabet først skal indstille sig på regulering, når sagen er færdigbehandlet ved domstolen.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere