Artikel top billede

Retssag mellem IBM og tidligere ansat trækker ud

Højesteretssagen mellem IBM og den tidligere medarbejder Claus Juul om mulig erstatning for at være underlagt en jobklausul trækker ud. I alt kommer der til at gå fire et halvt år fra start til slut.

Der kommer til at få fire et halvt år fra stævning til dom.

Sådan er virkeligheden for den tidligere IBM-mand Claus Juul, der under under stor mediebevågenhed valgte at tage et principielt opgør med it-kæmpen om de såkaldt hemmelige jobklausuler.

Det kan du læse mere om her.

"Generelt vil jeg sige, at ventetiden for at komme i retten ikke burde være mere end tre måneder," siger Claus Juul.

Først havnede sagen i Byretten, men blev løftet til Østre Landsret, hvor han tabte.

Claus Juul havde selvfølgelig håbet at vinde i Landsretten, men ærgrer sig mere over den tid, det tog, at få sagen fra byretten op i Landsretten.

"IBM var til dels skyld i dette. Havde IBM bare været villig til at støtte begæringen om at komme i Landsretten, så kunne vi måske have skåret et halvt til et helt år af processen," siger Claus Juul.

Kræver 200.000 kroner

Nu er sagen indbragt for Højesteret, hvor den afsluttende procedure vil finde sted 8. september 2011.

Under sagen har blandt andre IBM's danske direktør Lars Mikkelgaard-Jensen vidnet.

Claus Juul kræver en erstatning på cirka 200.000 kroner, fordi han angiveligt har været underlagt hemmelige jobklausuler, der forhindrede ham i at få job hos flere andre firmaer.

Disse klausuler omfatter aftaler og vilkår, som ikke fremgår af hans ansættelseskontrakt, og som han ikke på anden vis blev informeret om.

I dag er Claus Juul ikke længere i it-konsulentbranchen.

"Jeg er i dag hos en slutbruger-virksomhed, som jeg kalder det, hvor jeg har ansvaret for en del af produktionssystemet og diverse interne systemer plus rollen som change manager," siger Claus Juul.

Prosa håber på præcedens

It-fagforeningen Prosa kører sagen for Claus Juul.

Næstformand Hanne Lykke Jespersen glæder sig til at få en endelig afgørelse.

"Men det er klart, at hvis andre også skal have erstatning, fordi sagen danner præcedens, så får vi travlt, da der jo også er forældelsesfrister," siger hun.

IBM tager tilsyneladende sagen med ophøjet ro.
 
"Sagen har været prøvet ved Landsretten, som har frifundet IBM. I dommens præmisser blev der lagt vægt på, at det ikke var godtgjort at Claus B. Juul var omfattet af en jobklausul."

"Claus B. Juul har valgt at appellere afgørelsen, og vi respekterer hans ret til at prøve sagen ved Højesteret," siger pressechef Carsten Grønning fra IBM.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer