Artikel top billede

Teleselskaber har igen udleveret gamle logningsdata

Politi og myndigheder har - igen - fået udleveret logningsdata, efter at data burde være slettet af teleselskaberne. Få forklaringer her.

Læs også:
Teleselskaber fordobler udlevering af logningsdata

Danske teleselskaber har igen i 2009 udleveret logningsdata om danskerne til politiet, selvom data for længst burde have været slettet.

Det fremgår af en afrapportering om myndighedernes brug af loggede data i 2009, indsamlet på grundlag af den omdiskuterede logningsbekendtgørelse.

Lognings-bekendtgørelsen betyder, at informationer om danske borgere, virksomheder og myndigheders tele-, internet- og mail-trafik siden den 15. september 2007 har skullet gemmes af danske tele- og internetselskaber i et år.

Det slog daværende justitsminister Lene Espersen (K) i 2007 fast i et ministersvar et paragraf 20-spørgsmål i forbindelse med den massive debat under indførelsen af logningsbekendtgørelsen.

Ballade om mystiske logningsdata

Det er ikke første gang, at politiet får udleveret data om danske borgere, virksomheder og myndigheder, selvom data for længst burde være slettet.

Sidste år gav afsløringen af teleselskabernes udlevering af logningsdata ældre end 12 måneder således anledning til kritik fra eksperter i persondata, organisationer, og politikere som undrede sig over, hvorfor teleselskaberne gemte logningsdata, som burde være slettet efter et år.

I første omgang havde teleselskabernes interesseorganisation svært ved at forklare de 37 udleveringer af logningsdata.  

Gemmer data i fem år
Senere havde teleselskaberne fundet forklaringen på, hvorfor logningsdata tilsyneladende blev gemt længere end de tilladte 12 måneder.

Forklaringen var, at den såkaldte bogføringslov betyder, at teleselskaberne i fem år skal gemme data, som er stort set er identisk med logningsdata.

Forskellene på de to typer data er marginale, og den største forskel ligger i muligheden for at vide, præcis hvilken internetside en kunde har besøgt på nettet. 

Fire måneder senere offentliggjorde justitsministeriet så en liste over, hvilke teleselskaber der gemmer logningsdata i mere end 12 måneder. Der skete i en længe ventet redegørelse til Datatilsynet om de mystiske logningsdata.

Læs også:
Teleselskaber fordobler udlevering af logningsdata




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere