Artikel top billede

Salgsdirektør i ServiceGruppen svarer igen på fyring

Den fyrede salgs- og marketingdirektør fra ServiceGruppen, Jan Stig Jørgensen, er langt fra enig i den udlægning af sagen, som administrerende direktør, Preben Duus Jørgensen, er kommet med.

Læs også: ServiceGruppen fyrer halvdelen af salgsafdelingen.

Tirsdag kom nyheden om, at it-drifts- og vedligeholdelsesselskabet ServiceGruppen fyrede tre ud af seks medarbejdere fra salgsafdelingen.

En af dem var salgs- og marketingdirektør Jan Stig Jørgensen.

Han har været hos ServiceGruppen i knapt fem år, som han selv betegner som "gode og spændende".

I de år har fokus været på vækst inden for IT-outsourcing, som i dag udgør 35 procent af omsætningen.

For ham kom nyheden om fyringen ud af den blå luft.

Forklaringen, der fulgte med, vil han ikke komme konkret ind på.

"Den vil jeg næsten helst holde for mig selv. Du kan sige, at det var uenighed om udførelsen af den strategi, vi havde lagt," siger Jan Stig Jørgensen om fyringen.

Ingen indadvendt salgsafdeling

Han fortæller dog, at han ikke er enig i den forklaring, som administrerende direktør og ejer af ServiceGruppen, Preben Duus Jørgensen, gav til Computerworld tirsdag.

"Jeg vil sige det på den måde, at de ting, der har stået på cw.dk, om at der ikke var en udadvendt salgsorganisation, jo slet ikke er min opfattelse af situationen. Den var absolut udadvendt."

Ikke tale om udskiftninger

Han fortæller videre, at det var ham personligt, der havde ansat de tre nye salgschefer, og at der ikke var tale om erstatninger for de to salgskoordinatorer, der blev fyret udover ham.

"Det er ikke erstatninger, der kommer ind. Det er nye folk, som jeg har ansat per første december til at drive den vækst, vi var blevet enige om," beretter han. 

Han er enig i, at flere af salgskoordinatorernes funktioner er blevet automatiserede, men medarbejderne kunne ifølge ham sagtens være overflyttet til andre afdelinger, idet de udførte administrative opgaver.

"Mine tidligere medarbejdere, som heller ikke er der mere, står totalt uforstående over for, at der ikke skulle være en udadvendt salgsafdeling. Det er jo det samme som at sige, at de ikke har været dygtige nok," siger han.    

Læs også: ServiceGruppen fyrer halvdelen af salgsafdelingen.
  




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere