Artikel top billede

Derfor skal teknologi understøtte it-sikkerheden

Sikkerhedspolitikker er ikke effektive nok, så længe de står på et stykke papir. Reglerne skal implementeres direkte i it-løsningerne. Det kan kun ske ved hjælp af teknologi, mener sikkerhedsekspert.

Læs også:
Her er sikkerhedschefens nye rolle
Sikkerhedschefen skal lære at tænke strategisk

"Traditionelt har det været nok for en virksomhed at have en nedskreven sikkerhedspolitik. Men kompleksiteten i it-systemerne gør, at det i dag er nødvendigt at anvende nogle værktøjer, der sikrer at reglerne rent faktisk overholdes," siger Jørgen Sørensen, der er partner i rådgivningsvirksomheden Deloitte Enterprise Risk Services. 

Virksomheder oplever i dag et stigende behov for at give kunder og samarbejdspartnere adgang til deres systemer. Samtidig vokser kompleksiteten i systemerne, der i højere grad integreres på kryds og tværs. Dertil kommer, at en række forskellige brancher er underlagt øget regulative krav om den måde, som data håndteres på.  

Det skaber behov for at anskue it-sikkerhed på en anden måde, end vi har været vant til. Nemlig på en mere forretningsorienteret måde. Og det betyder ifølge Jørgen Sørensen, at det i stigende grad er nødvendigt at få hjælp af teknologien til at håndhæve virksomhedens sikkerhedspolitikker. 

"Det er ikke ualmindeligt i dag, at virksomheder har mere end 25 forretningsvigtige systemer, de arbejder med. Og hvis man skal have folk til at sidde manuelt og for eksempel gennemgå logfiler for at holde øje med, om sikkerhedspolitikken og lovgivningskravene bliver overholdt, så bliver det rigtigt dyrt," forklarer Jørgen Sørensen. 

Rådgivning er ikke nok

I erkendelse af, at der er et stigende behov for, at sikkerhed og teknologi går hånd i hånd, har hans egen arbejdsplads netop indgået et partnerskab med softwarevirksomheden CA Technologies, der gør det lettere for Deloitte at tilbyde integrerede sikkerhedsløsninger. Ofte har virksomhederne nemlig brug for mere end ren rådgivning. 

"Vi oplever ofte, at vi er ude at rådgive en virksomhed om it-sikkerhed, hvor anbefalingen omfatter implementering af sikkerhedsværktøjer - og så sker der ikke rigtig mere. For mange ligger udfordringen nemlig i lige så høj grad i at få valgt den rigtige løsning og implementeret løsningerne på en effektiv og ordentlig måde," forklarer Jørgen Sørensen. 

Omvendt er det heller ikke nok blot at indkøbe teknologien, for der er nemlig ofte flere forskellige forhold, der helst skal være på plads inden. Blandt andet skal man være opmærksom på, hvilke lovkrav der knytter sig til den pågældende type virksomhed, men det er samtidig vigtigt at være klar over, hvor i organisationen behovet for sikkerhed eksisterer, og hvor stort behovet er. 

"Det er ikke nok bare at holde et højt sikkerhedsniveau. Det er nødvendigt at holde et sikkerhedsniveau, der er tilstrækkeligt ud fra en risikobetragtning. Bliver sikkerhedsniveauet for højt, så risikerer man, at det kommer til at virke hæmmende for forretningen," fortæller Jørgen Sørensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere