Mens IT- og Telestyrelsen i flere omgange har kritiseret driftsstabiliteten af NemID, er holdningen til driftsproblemerne mere afdæmpede hos de danske pengeinstitutter, der betaler størstedelen af udgifterne til DanID for at drive den omdiskuterede log-onløsning.
Du kan læse mere om prisen for NemID her.
De danske pengeinstitutter ejer sammen med Nationalbanken halvdelen af virksomheden Nets, som igen ejer firmaet DanID.
Den anden halvdel af Nets ejes af de norske pengeinstitutter.
Det er de danske bankkunder, som har stået for langt det største antal transaktioner med NemID, siden systemet blev sat i verden.
Således har det relation til en handling på en offentlig hjemmeside hver tyvende gang, danskerne har NemID i brug.
Fuld tillid til eget selskab
Hos Finansrådet, der er interesseorganisation for de danske pengeinstitutter, fortæller kontorchef for infrastruktur, Marianne Mosbæk, at man trods den senere tids nedbrud har tillid til DanID som leverandør og driftsoperatør af NemID.
"Vi kan kun beklage de nedbrud, hvor systemet har været nede nogle timer i den seneste tid," siger Marianne Mosbæk.
Kontorchefen fortæller, at pengeinstitutterne er kede af de gener, nedbruddene har påført pengeinstitutternes netbankkunder.
Men hun understreger, at Finansrådet har fuld tillid til DanID som leverandør og drifter af NemID.
"Når du ruller it-systemer ud af denne størrelse, vil der altid være nogle børnesygdomme og opstartsproblemer," siger hun.
De skal ikke stå skoleret
Samtidig afviser hun, at den senere tids nedbrud har givet anledning til at afkræve bestyrelsen hos DanID en forklaring, sådan som IT- og Telestyrelsen flere gange har gjort efter nedbruddene.
"Vi har ikke haft dem til at stå skoleret, men vi er da i en løbende dialog med DanID og er med i en styregruppe, som kigger på disse ting. Men der har ikke været indkaldt til rabaldermøde eller andet," siger Marianne Mosbæk.
Hun forklarer, at Finansrådet og dermed pengeinstitutterne betragter DanID som en ekstern leverandør, selvom der er nogle sammenfald af interesser.
"De er ejet af bankerne. Men vi ser dem som en ekstern leverandør, som vi forholder os kritisk til ligesom alle mulige andre driftsleverandører," siger hun om bankernes forhold til DanID.
Ingen bod fra eget selskab
Staten har i alle måneder siden NemID's debut i juni modtaget en bod fra DanID på grund af for meget nedetid eller problemer med svartider og support. Men det samme er ikke tilfældet hos pengeinstitutterne, forklarer Marianne Mosbæk.
"Der er ikke en tilsvarende aftale mellem DanID og bankerne, som pålægger bod, når det er nede," siger Marianne Mosbæk.
Hun fortæller, at kontrakten mellem bankerne og DanID er forhandlet efter armslængdeprincippet, men at der ikke er indsat en bod på samme måde som mellem staten og DanID.
Ifølge Marianne Mosbæk får bankerne heller ikke månedlige driftsrapporter fra DanID på samme måde som IT- og Telestyrelsen.
I stedet griber man til grundig information, når systemet er nede, sådan at bankerne kan informere videre til de berørte bankkunder.
Antallet af aktive NemID-konti er omkring 1,4 millioner, og tjenesten har været brugt omkring 29 millioner gange.