Computerworld News Service: ECM køber køber leverandøren af network-attached storage Isilon Systems for rundt regnet 12,33 milliarder kroner.
Begge virksomheders bestyrelser har godkendt handlen, som forventes at være gennemført senere i år.
Isilons NAS-systemer vil blive afstemt med EMC's cloud-storage-løsning, Atmos, for at skabe en prisbillig, skalerbar platform til håndtering af såkaldt "big data."
'Big data' er storage-terminologi for den voksende mængde data, der genereres af forsyningsværker, onlinemedievirksomheder og andre vertikaler.
"Dette opkøb handler om at accelerere væksten og hurtigt at kapitalisere på en voksende mulighed," siger EMC's koncernchef, Joe Tucci.
Opkøbet vil "placere ECM fint i skæringspunktet mellem cloud computing og big data," tilføjer han.
Uenighed om pris
Handlen sker nu efter tidligere rygter om, at EMC planlagde at købe Isilon, men at de to virksomheder ikke kunne blive enige om en pris.
Der sker noget på storage-markedet for tiden.
Tidligere i år gik Dell og Hewlett-Packard i budkrig om storage-leverandøren 3Par, som fik den endelige købspris op på over 13 milliarder kroner med HP som vinder.
Dell havde oprindeligt tilbudt 6,3 milliarder kroner for virksomheden. Det kan du læse mere om her.
Isilons teknologi komplementerer den analytiske databaseteknologi, som kom på ECM's hænder i forbindelse med opkøbet af Greenplum, oplyser Pat Gelsinger, der er president for EMC informationsinfrastruktur-produkter.
Virksomheden fra Seattle har omkring 1.500 kunder og 500 ansatte. Det giver mening for Isilon at lade sig opkøbe af ECM, da "markedsmuligheden for udskalering af storage er langt større end vores række," siger topchef for Isilon, Sujal Patel.
Væsentlig overpris
ECM betaler en væsentlig overpris for Isilon, som offentliggjorde en omsætning på 294,9 millioner kroner for tredje kvartal, som sluttede 30. september.
Det svarer til en stigning på 77 procent i forhold til samme periode sidste år.
Den overordentligt gode pris rejser den spekulation, at der kunne have været andre potentielle købere i spil.
Joe Tucci fra EMC afviser dog at oplyse, om det var tilfældet.
Oversat af Thomas Bøndergaard