Artikel top billede

Ren magi: Kør grafiktunge spil på din gamle pc

Vent med at smide din støvede pc fra Aldi på lossepladsen. OnLive gør det muligt at spille de nyeste og vildeste 3D-spil, selv om du sidder foran en gammel computer. Vi har prøvekørt internettjenesten.

OnLive: Grafiktunge spil på din gamle pc

Dyre processorer og grafikkort skal der til - i hvert fald hvis du har planer om at køre de flotteste og mest krævende computerspil på din pc i høj opløsning.

Sådan plejer det normalt at være, men den amerikanske spiltjeneste OnLive har allerede indtaget dele af USA med udpræget succes, og nu kan danskerne også komme i gang.

Konceptet går ud på, at udbyderens massive serverfarme streamer spil efter brugerens valg direkte til både nye og gamle computere. Fordi serverfarmene foretager alt det drøje arbejde med at bearbejde grafikken, skal din pc først og fremmest have en hurtig internetforbindelse.

En computer med en almindelig dualcore-processor eller en Intel-baseret Mac er ifølge OnLive minimumskravet, så hvis din gamle computer ellers lever op til det, kan du godt begynde at støve den af og finde smilet frem.

PC World prøvede teknologien tilbage i juli i forbindelse med den amerikanske lancering, og nu er det også blevet muligt for danskerne at prøve OnLive uden at skulle bekymre sig om træge dvd-installationer, opdaterede grafikdrivere og pebret hardware.

Ikke helt optimalt

Vi kunne naturligvis ikke holde begejstringen tilbage og anmodede om en prøveperiode på OnLive.com, hvorefter vi installerede klienten på vores stationære pc.

Det tog samlet set under et minut og tegnede godt, og vi gned os i vores små hænder over, at vi snart ville kunne køre krævende spil som Mafia II og Assassin's Creed 2 på vores gamle computer.

Noget tyder dog på, at minimumskravet om en internethastighed på fem megabit skal tages meget alvorligt, og at der er andre elementer i puslespillet, der skal tages forbehold for. Vores kobberforbindelse på seks megabit ned og en megabit op burde være nok, men vi fik en træls melding om, at vores internetforbindelses latens var for høj. Lav latens og nul pakketab er altid at foretrække, så det kan måske indikere, at afstanden til OnLives servere er for stor.

Derfor ser OnLive stadig ud til at være et betaprodukt herhjemme, selv om det er lykkedes for mange danskere at benytte internettjenesten - med varierende succes.

En forumbruger på nyhedssiden Newz.dk skriver eksempelvis:

"Jeg kunne fint oprette og spillede også lige hurtigt to demoer derinde. Det er dog præcist som forventet, der er ret høj latency, så man mister fuldstændigt følingen med spillet. Hvis der kommer en server tæt på, tror jeg dog på det."

Det ser altså ud til, at problemet bunder i, at mængden af europæiske serverfarme endnu ikke er velvoksen nok. Ærgerligt, da konceptet er smart tænkt og kan holde liv i gamle computere, der ellers var endt på lossepladsen.

Du kan læse meget mere og prøve OnLive her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere