Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Sådan ser Stein Baggers fup-skabelon ud

Ingredienserne i Stein Baggers fupmageri bestod af neutralt brevpapir og enslydende tekst. Læs fup-skabelonen her.

En stribe forfalskede tillægskontrakter til IT Factorys leasing-aftaler udarbejdet af Stein Bagger holdt fupfabrikken kørende.

I hvert fald var tillægsaftalerne en af hovedårsagerne til, at leasing ikke fremgik direkte af IT Factorys regnskaber.

Ifølge kurator Boris Frederiksen ville noter eller andre oplysninger om leasing i regnskaberne have medført, at milliard-svindlen var blevet stoppet langt tidligere.

I øvrigt har Boris Frederiksen kaldt tillægsaftalerne "objektivt mistænkelige" i forhold til deres indhold.

Skabelonen

Herunder kan du se den skabelon, som Stein Bagger brugte i mindst fem tilfælde.

Tillægskontrakterne var lavet på "neutralt" brevpair og havde alle følgende ordlyd: 
 
TILLÆGSAFTALE
 
Vedrørende samhandlen med IT Factory A/S.
 
IT Factory A/S og [LEASINGSELSKAB] har indgået et samarbejde med det formål, at [LEASINGSELSKAB] er med til at finansiere IT Factory A/S´s vækst. Dette sker gennem finansiering af den infrastruktur (defineret som IBM Hardware og IBM software, dog væsentligst IBM Software), som IT Factory A/S skal anvende if. med at IT Factory A/S´s kunder erhverver og anvender IT Factory A/S´s forretningsapplikationer, som bl.a. CRM, HRM og BI/Business Intelligence.
 
Idet det globale IBM endnu ikke kan tilbyde distributører, forhandlere og kunder, at månedsvis og/eller kvartalsvis afregne for de licenser de indirekte har anvendt if. med anvendelse af sine forretningsapplikationer, anvendes finansieringsformen leasing som instrument for den løbende afregning for infrastrukturen, dog med et særlig kort og ubetinget opsigelsesvarsel.
 
I forbindelse med vor løbende opdatering af samarbejdsforhold er vi blevet opmærksomme på, at det aftalte opsigelsesvarsel på 3 måneder i leasingaftalerne indgået med [LEASINGSELSKAB] ikke i selve kontraktteksten eksplicit angiver den opsigelsesmulighed, som er generelt gældende for alle leasingkontrakter, som indgås af IT Factory A/S.
 
Nærværende tillægsaftale bekræfter, at alle de indgåede leasingkontrakter og hvad der i fremtiden i øvrigt måtte blive indgået af leasingkontrakter indgået mellem IT Factory A/S og [LEASINGSELSKAB], af IT Factory A/S kan opsiges med et varsel på 3 måneder til den første i måneden uden, at der fra [LEASINGSELSKAB] side kan gøres krav gældende for en yderligere periode, for erstatningskrav eller på anden måde økonomisk forpligte IT Factory A/S.
 
Underskrifter




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

Cloud Architect

Comby Denmark A/S

Event IT-specialist

Unik System Design A/S

Erfaren scrum master
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere