Artikel top billede

Stein Baggers forfalskede leasing-aftaler havde et så mistænkeligt aftalegrundlag, at KPMG burde have reageret, mener kurator. Foto Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Revisor godtog "mistænkelige" IT Factory-aftaler

Flere af Stein Baggers falske kontrakter i IT Factory var så "objektivt mistænkelige", at KPMG burde have reageret, mener kurator.

En stribe forfalskede tillægsaftaler til IT Factorys leasing-aftaler var så usædvanlige og mistænkelige, at KPMG burde have reageret på dem.
 
Det konkluderer kurator Boris Frederiksen i en stævning, hvor han kræver 987 millioner kroner i erstatning til konkursboets kreditorer.
 
"I relation til disse tillægsaftaler skal det bemærkes, at aftalerne fremstår som værende ganske usædvanlige, samt at aftalerne konkret indebærer en fuldstændig forskydning af risikobalancen i de respektive leasingaftaler," skriver Boris Frederiksen.
 
Han anser sågar aftalerne for at være direkte mistænkelige.
 
"Tillægsaftalerne fremstår i øvrigt som værende objektivt mistænkelige, idet de efter deres indhold bekræfter en mundtlig aftale, der på væsentlige punkter direkte strider mod de skriftlige aftalte leasingvilkår," skriver Boris Frederiksen.
 
Aftalerne var nøglen til svindlen
Tillægsaftalerne spiller en nøglerolle i svindelnummeret, fordi de er forfalsket af Stein Bagger med det formål at sørge for, at IT Factorys kæmpe leasing-cirkus ikke fremgik af selskabets offentlige regnskaber.
 
Således skulle tillægsaftalerne på usand vis dokumentere, at aftalerne kunne opsiges inden for blot tre måneder og derfor ifølge regnskabsreglerne slet ikke behøvede at fremgår af regnskaberne.
 
Hvis IT Factorys mange leasing-aftaler, der udgjorde op imod 99 procent af omsætningen, fremgik af regnskaberne, ville svindlen ifølge Boris Frederiksen, være stoppet langt tidligere.
 
I det hele taget er Boris Frederiksen på ingen måde imponeret over KPMG's IT Factory-arbejde.
 
KPMG kendte til alle leasing-aftalerne, men godkendte regnskaber, hvor aftalerne ikke direkte fremgik. Ydelserne blev af IT Factorys ledelse bogført under vareforbrug, hvilket KPMG godkendte.
 
Usikre låneengagementer
Men alene alle leasing-aftalerneseksistens burde også - udover tillægsaftalerne mistænkelige udformning - have tændt advarselslamper hos KPMG, lyder det.
 
"Det gøres i den forbindelse gældende, at aftaler om finansiel leasing af softwarelicenser sædvanligvis må betragtes som usikrede låneengagementer, idet leasingselskaberne i almindelighed ikke tillægger softwarelicenser nogen selvstændig værdi som sikkerhed. Dette må være åbenbart for enhver, herunder sagsøgte 1 (KPMG, red)," skriver Boris Frederiksen i stævningen

KPMG afviser 

KPMG afviser både konklusionerne i stævningen og beløbet som afkræves i erstatning.  
 
Desuden har administrerende direktør Jesper Koefoed fra KPMG denne kommentar til de mistænkelige tillægskontrakter:

"Det er nu objektivt konstateret, at tillægskontrakterne er falske. På daværende tidspunkt fandt vi ikke anledning til at betvivle ægtheden af tillægskontrakterne."

KPMG har tidligere gjort det klart, at det vil undgå for meget polemik i pressen om milliard-slagsmålet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere