Apps til din Mac med ét klik

Inden årets udgang lancerer Apple sin online-butik til programmer til Mac'en. Det kan have store konsekvenser for computerens fremtid og den måde, vi køber og forbruger software på.

Da Apple afslørede sine nye MacBook Air-maskiner tidligere på måneden, fortalte Steve Jobs også, at firmaet er på vej med en online-butik til Mac-computerne, der i bund og grund vil fungere på samme måde som iTunes App Store til iPhone, iPod og iPad.

Ideen er, at du via en butik i Mac OS X har adgang til et væld af programmer, værktøjer og spil, som du kan købe, downloade og installere med blot ét klik med musen. Butikken vil angiveligt være koblet sammen med Apple ID, hvilket betyder, at millionvis af eksisterende iTunes- og App Store-brugere blot kan indtaste deres oplysninger, og så er de klar til at gå i gang.

Det er en spændende udvikling, som forventes at kickstarte et helt nyt marked for prisbillige apps til Mac'en. Mange brugere føler sig i dag ikke trygge når de skal ud på nettet og finde software, give deres kreditkortoplysninger på en fremmed og måske udenlandsk webside og dernæst installere programmet selv på deres computer. Disse brugere bliver nu holdt i hånden, og samtidig får udviklere verden over mulighed for at eksponere og sælge deres programmer til millionvis af forbrugere.

Udviklerne er positive ... og skeptiske

TUAW.com har indhentet reaktioner fra et væld af Mac-udviklere, og flertallet er udpræget positive overfor Apples initiativ. De ser brugervenligheden som en vigtig game changer, der gør softwarekøb tilgængeligt for en hel ny gruppe af mennesker.

"Det skaber en fantastisk mulighed for markedsføring og distribution, på mange måder bedre end at komme ind i en fysisk Apple-butik," siger George Browning fra Zengobi.

Han bakkes op af Niclas Bahn fra Gravity Applications, der skriver, at butikken vil "dramatisk forøge både antallet af potentielle kunder og udviklere på Mac-platformen." Bahn forestiller sig, at markedet for Mac-programmer vil udvikle sig dramatisk, nu da det bliver nemmere at finde og købe dem.

Øv, mere kontrol til Apple

Der er dog også udpræget bekymring over at overgive al kontrollen til Apple. Firmaet har allerede offentliggjort et udkast til, hvilke regler der skal regulere butikken, og mange udviklere vil givetvis føle sig begrænsede i, hvad de kan sælge og hvordan. Apple vil eksempelvis ikke tillade beta-programmer eller prøveversioner og opstiller strenge krav til, hvordan programmet opfører sig og interagerer med operativsystemet.

"Det bliver kluntet at gå fra en 20 år gammel shareware-kultur til en situation, hvor Apple holder alle kortene," siger Justin Williams fra Second Gear Software.

Der er også en bekymring om, hvorvidt butikken negativt vil påvirke kvaliteten af programmer.

"Vi håber, det ikke bliver et 'ræs til bunden' i forhold til kvalitet og pris, som det er sket med iOS-butikken - computersoftware er meget større og mere kompleks end iPhone-apps, der kun gør én ting," siger Dan Wood fra Karelia.

Mikro-apps til computeren

MG Siegler fra websiden Techcrunch.com vurderer, at Mac App Store vil skabe en helt ny form for programmer til Mac, en slags mikro-apps. Han mener ikke, at firmaer som Adobe vil begynde at sælge Photoshop eller Premiere i butikken - og give Apple 30 procent af indtjeningen - men kan godt se et marked for programmer, der koster mellem 5 og 10 dollars.

Han forestiller sig, at der vil være tale om apps, der gør livet nemmere på en eller anden måde, eksempelvis ved at forbedre på Facebook, gøre det nemmere at streame musik eller konvertere filmformater.

Ligeledes tror han også, at vi nu vil se et væld af små spil til Mac, altså lidt større versioner af Angry Birds eller Cut The Rope, som millioner måske vil downloade som et billigt impulskøb.

Slutteligt vurderer MG Siegler, at Mac App Store også er en del af en plan, hvor Apple vil slå dvd-drevet ihjel, og han forestiller sig, at firmaets kommende bærbare stille og roligt helt vil droppe optiske drev, eksempelvis som vi har set det med MacBook Air. 

  

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere