Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. juni 2007.
Kreativitet er en barriere for mange mennesker, men simple øvelser kan få den frem i os alle.
Jeg har tidligere skrevet om en af grundpillerne i EDB Gruppens model for innovation - nemlig innovations-
trekanten. Innovationstrekanten består i meget korte træk af tre elementer, nemlig kreativitet, handlekraft og forretningsforståelse.
Når jeg med jævne mellemrum holder foredrag om innovationstrekanten, så er den første reaktion som regel - "den er jo lige til at gå til". Men så kommer der som regel også et hurtigt lille "...men jeg er jo ikke kreativ, så hvordan?"
Egentlig er det lidt pudsigt, for faktisk er min oplevelse i praksis, at det sjældent er kreativiteten, der er den egent-lige barriere for innovationsarbejdet. Det er langt oftere handlekraften, det kniber gevaldigt med - altså evnen til rent faktisk at få omsat ideerne til noget, der også eksisterer her i "First Life".
Men tilbage til kreativiteten, for den er tilsyneladende den største oplevede barriere hos de fleste mennesker. Den bor heldigvis i os alle, og skal man pege på den ene ting i innovationstrekanten, som alle med sikkerhed har, så er det faktisk kreativitet. Du tror mig måske ikke - men tænk bare på din egen evne til at finde ledige parkeringspladser en travl lørdag formiddag - her synes kreativiteten nærmest endeløs.
Hvor både forretningsforståelse og handlekraft til en vis grad er et spørgsmål om indlæring i voksenlivet, så er kreativitet faktisk et medfødt naturtalent hos alle mennesker. Tænk for eksempel tilbage på dengang du var barn - havde du ikke der en kreativitet, som udfoldede sig i fuldt flor? - sandsynligvis er svaret jo, men hvor er den så blevet af siden hen?
Et muligt svar er, at den er blevet kvalt i metodelære. I løbet af vores opvækst og i vores voksne liv lærer mange af os nemlig værktøjer og metoder, som stille men sikkert skubber kreativiteten i baggrunden.
Men heldigvis ligger den ikke så langt væk, og nogle få simple øvelser kan faktisk få den helt frem - selv hos de stærkeste skeptikere. En øvelse jeg i den grad nyder selv at lave, når jeg holder oplæg, er følgende:
Jeg starter med en lille sang om, at kreativitet bor i os alle. Allerede på dette tidspunkt er der som regel himmelvendte øjne, og man kan næsten høre, hvad der bliver tænkt. Efter et lille minuts snak tager jeg et stykke papir og krøller det meget synligt sammen. Nu spørger jeg så ud i salen: "Hvad er dette?" - mens jeg holder det sammenkrøllede papir frem. Reaktionen er i 10 ud af 10 tilfælde: TAVSHED - indtil en - som regel lidt spag stemme siger - "et stykke krøllet papir?" Det er jo rigtigt, men nu kommer det sjove. Mens jeg vender ryggen til, beder jeg salen om at forestille sig, at de for en kort stund er en 6. klasse.
Når jeg atter vender mig om med fronten mod salen, stiller jeg samme spørgsmål igen - "hvad er dette?" - alt i mens jeg holder papiret frem. I løbet af de 10 sekunder, det har taget mig at dreje rundt om mig selv, har det sammenkrøllede papir forvandlet sig til en bold, en mislykket stil, en "hilsen" til læreren, et kærestebrev, et papmachéæble eller 117 andre sjove forslag. Du kan selv prøve - den har virket hver gang indtil videre.
Nu handler innovation jo ikke bare om at få papirskugler til at blive bolde, men - i det mindste i min verden - især om at skabe nye og banebrydende forretningsideer. Men tænk, hvis en sølle papirkugle kan blive til så mange fan-tastiske ting, hvad kan rigtige ideer så ikke gå hen og blive til?
Kenny Munck er innovationsdirektør i EDB Gruppen.
OriginalModTime: 14-06-2007 14:39:16
