Sun: Microsoft er en bølle

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. juni 2007.


Det er et knæfald for Microsofts markeds­dominans, hvis det offentlige Danmark skal tvinges til at anvende OpenXML, mener Simon Phipps, Sun Microsystems ansvarlige for virksomhedens open source-strategi.

"Det er karakteristisk for Microsoft, at virksomhedens verdenssyn kun strækker sig til egne produkter, derfor betyder interoperabilitet for Microsoft, at de har bygget en tunnel, som lader brugerne komme ind i deres verden."
Sådan karakteriserede Simon Phipps Microsofts åbne dokumentstandard, da Computerworld for nylig mødte ham under Sun Microsystems Java­udviklerkonference i San Francisco, USA.

Er Microsofts OpenXML reelt et åbent format?
"Hvis du med åben mener et fuldt dokumenteret format, så ja. Formatet er beskrevet på 6.000 sider. Men der er masser i af ting i specifikationen, der er baseret på den antagelse, at du kører Windows. Især med Windows Vista og alle det nye operativsystems indbyggede ubehageligheder I form af digital rettighedshåndtering vil det være utrolig svært at implementere OpenXML for eksterne udviklere. Så jeg mener ikke, Microsofts format er åbent i den forstand, at enhver på Linux- eller Solaris-platformen vil være i stand til at implementere OpenXML. Bare se på Microsofts egne problemer med at levere formatet til Apple-computere".

Giver det mening, hvis den offentlige sektor i Danmark fremover skal håndtere to åbne dokumentformater - OpenXML og ODF?
"Det er en oplagt latterlig ting at gøre, men det er også en klart pragmatisk nødvendighed for den danske offentlige sektor. Årsagen er, at det danske marked allerede er så låst til Microsoft Office, at det er meget vanskeligt at fravælge et format, som allerede bliver anvendt. Ved på den anden side at have fleksibilitet i form af frit leverandørvalg i Danmark i hele infrastrukturen og på de enkelte pc'er, ville det sende et klart signal til Microsoft om, at virksomheden ikke er den eneste leverandør, som det offentlige vil samarbejde med".

Men når Sun nu udvikler et plug­in, som tillader at gemme i ODF-format fra Word, og Novell arbejder på en plugin, som gemmer i OpenXML fra OpenOffice, hvad er så problemet?
"Problemet er, at ingen af de mekanismer fungerer ved round tripping (Når dokumenter udveksles, ændres og gemmes i flere omgange i forskellige formater, red.)".

Så hvor tror du, at den igangværende strid om de åbne dokumentformater ender?
"Den strid har været der lige siden firserne. Jeg var dengang involveret i OSI-standardiseringsarbejdet og X400. Og jeg så, hvordan den slags arbejde fungerede. Sandheden er, at hver eneste gang du skaber et system, så skaber du også det spil, som anvender det. Hvis vi formaliserer regler for, hvordan markedet skal fungere, så vil skruppelløse aktører som altid finde veje at udnytte det uretmæssigt på til egen fordel. Det, som der gerne skal komme ud af det aktuelle forløb, er et konstant fokus og en konstant lydhørhed, som skal opretholde konkurrencen på markedet. Standarder alene garanterer ikke frihed. Lige nu giver open source-implementationer af åbne standarder den største frihed for brugerne. Jeg vil kraftigt anbefale det danske folk at insistere på, at det, man standardiserer på, er en åben standard, som er implementeret flere gange som open source. Hvis der ikke er en velfungerende open source-baseret implementation af standarden, så flygt fra den."

OriginalModTime: 01-06-2007 09:28:43




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.