Vi kan ikke undvære cand.polit'er

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. juni 2007.


Tabu omkring innovation og nye medier IV
En række forhold har stor betydning for, om det lykkes Danmark at skabe sig en stærk position på fremtidens marked for indhold til nye medier. I øjeblikket sætter jeg fokus på disse områder. I sidste klumme handlede det om, hvordan telereguleringen ikke mindst med de sidste nye tiltag bremser innovationen på det danske telemarked.
Denne gang handler det om kompetencerne hos de personer, der sidder og træffer beslutningerne, og hvorvidt de personer samarbejder på tværs.
Fremtidens samfund inden for tele- og medieområdet kræver, at man kan kombinere på tværs af teknologi, indhold og forretningsmodeller. Udfordringen er, at der er meget få steder i samfundet, hvor vi har tradition for at samarbejde på tværs. I de akademiske miljøer får man højere karakter, når man afleverer et speciale, der ligger inden for et fagområde, end når man afleverer et tværdisciplinært speciale. Embedsværket rekrutterer overvejende personer med en uddannelse som cand.jur. eller cand.polit. Hvis man skal sige det lidt firkantet, er det personer, der er trænet i at holde sig selv og ministeriets beslutninger inden for linjerne, og hvor det at få båden til at gynge skal undgås for enhver pris. Og endelig har vi inden for det offentlige ikke nogen tradition for at definere offentlige tjenesteydelser i tæt samarbejde med brugerne.

Det er tre store udfordringer, når det handler om innova­tion. Innovation fordrer, at man er villig til at risikere at tage fejl, at man med vilje træder uden for linjerne og udfordrer de etablerede sandheder. Innovation fordrer en tværdisciplinær tilgang. Og guldet ligger ude i den komplekse virkelighed, hvor borgerne oplever en lang række behov, der ikke bliver opfyldt i dag.
For at skabe et samfund, der er velfungerende på lang sigt, er man nødt til at gøre op med følgende grundholdninger:
"Don't rock the boat." Forkert - man skal få båden til at gynge lige netop så meget, at man kan se, hvad den kan tage uden at vælte.
"Vi skal holde os inden for linjerne." Forkert. Vi skal synliggøre linjerne og hvilke formål, de tjener, og så skal vi udfordre dem. Det, der er, behøver ikke at være. Der er så mange nye muligheder, og de skal løbende testes.
"Ministeren skal ikke i pressen." Forkert. Ministeren skal i pressen og fortælle åbent om hvilke problemer, man forsøger at løse, og hvorfor man har været nødt til at prøve helt nye teknologier af.
"Politikken defineres bedst af embedsmænd og -kvinder." Forkert. Embedsmænd og -kvinder skal forlade deres skriveborde og gå ud til de brugere, der har et problem i dag. Embedsværket skal tilbringe tid blandt disse mennesker og observere ved hjælp af fagpersoner som psykologer, sociologer, kulturanalytikere, et cetera, hvad det er der sker, og hvori problemerne i virkeligheden består.

Alt for mange løsninger i dag er skabt af hensyn til systemet, og man har helt glemt, at det er mennesker, som skal anvende dem. Mennesker, som er fundamentalt anderledes, end man selv er og derfor har helt andre behov.
Vi kan ikke undvære cand polit'er, da de yder et værdifuldt bidrag til at holde samfundet sammen og få en lang række processer til at fungere.
Samtidig er det tvingende nødvendigt for Danmarks fremtidige konkurrenceevne og sammenhængskraft, at cand polit'er samarbejder tæt med personer med andre kompetencer. Og at disse højtuddannede mennesker går i tæt dialog med brugerne om at udnytte de mange nye muligheder, som de nye medier giver.
Fremtiden tilhører dem, der kan samarbejde på tværs.

Pouline Middleton er direktør for Crossroads
Copenhagen, et netværk af forskningsinstitutioner, private virksomheder og offentlige organisationer.

OriginalModTime: 07-06-2007 14:27:26




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering