Work-life-balance - individuelt ansvar eller ledelsens ansvar?

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld Executive d. 18. maj 2007.


Balancen mellem familie- og arbejdsliv er i fokus i en ny rapport. Ledelsen har et stort ansvar for, at hverdagen balancerer.
Work-life-balance er for alvor kommet på dagsordenen med den nye rapport "Chance for Balance" fra regeringens Familie- og Arbejdslivskommission. Ifølge rapporten har 900.000 danskere ofte svært ved at få familie- og arbejds­liv til at hænge sammen. Det resulterer i stress og dårlig samvittighed. Det er der ifølge kommissionen heldigvis gode muligheder for at gøre noget ved, og rapporten leverer 31 konkrete anbefalinger, hvoraf nogle har mere "punch" end andre, og hvor man i enkelte tilfælde må spørge sig selv, om forslagene ligefrem vil gøre det danske arbejdsmarked mindre fleksibelt.
En del af anbefalingerne er rettet mod virksomhedens ­ledelse. Og det er rimeligt nok. Work-life-balance er en afgørende konkurrence­parameter. På grund af topskatten har det kun til en vis grænse effekt at skrue på lønnings-skruen. Derfor bliver stadig flere ansatte opmærksomme på, om arbejdspladsen er fleksibel i forhold til familien.

Vi bruger en stor del af vores liv på at arbejde. Selvom meget af arbejdet er reguleret gennem overenskomster, så påvirker det os også uden for de formelle rammer som tid og sted. Det kan være, når vi har en vigtig sag eller opgave, hvor det ikke er muligt at koble tankerne fra, selvom arbejds­dagen officielt er slut. Det kan være måltal eller deadlines, man har svært ved at nå, omstillings­projekter eller andre aktiviteter, der har konsekvenser for vores hverdag.
Det stiller krav til lederne. Det er i krydsfeltet mellem kunder, kolleger og ledelsen, at nogle ansatte henter ­inspiration, udvikling og livsglæde, mens andre oplever ­belastning, dræning af energi og negativ påvirkning af ­familie- eller fritidslivet.
En "god work-life-balance" kræver empati og ind­levelses­evne af lederen i forhold til medarbejdernes ­individuelle behov for at tilgodese familielivet. Lederen skal sætte realistiske deadlines og rammer for kvaliteten af ­opgave­løsningen samt give reel sparring i forhold til at prioritere opgaverne, når det er nødvendigt. Ledelsen skal sikre sig, at det er muligt at løse opgaverne inden for en ­rimelig arbejdstid og i en rimelig kvalitet.

En god og effektiv måde at vurdere, om den daglige ledelsesopgave varetages på en fornuftig og balancevenlig måde, er at spørge medarbejderne, om den nærmeste leder tager hensyn til balancen mellem familie- og arbejds­livet. Man kan eksempelvis skabe direkte incitamenter ved at gøre ledelsens bonus afhængig af en årlig klimamåling, hvor temaer som trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv indgår. Der er imidlertid få danske arbejdspladser, der tænker i disse baner.

Familierne og de ansatte har naturligvis også selv et ansvar for at få hverdagen til at hænge sammen. Det er ikke udelukkende "andres", samfundets eller ledelsens opgave og ansvar. Ønsker man i en længere periode at tilgodese sin familie og fritid mere, vil det naturligvis have konsekvenser for ens karriere. Men virksomheden og samfundet har pligt til at levere ordentlige rammer, så man kan få et godt og respekteret arbejdsliv, samtidig med at man vælger at prioritere livet uden for arbejdspladsen højt.

Familie- og Arbejdslivskommissionen:
familieogarbejdsliv.dk

Lars Goldschmidt er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

OriginalModTime: 10-05-2007 13:18:46




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere