Canon satser på både skærme og print

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2007.


Visionen om fremtiden er visuel. Men Canons nutid er en omsætning, hvor over 60 procent af omsætningen kommer fra printere, kopi­maskiner og scannere, der leverer papirprint.

Torsdag den 3. maj afsagde retten i Austin, Texas, en kendelse med betydning for Canons vision om fremtiden. Retten afviste en svindelsag, som virksomheden Nano-Proprietary havde anlagt mod Canon.
Uenigheden drejede sig om anvendelsen af en licens til den SED-teknologi, som allerede i 2010 skal sikre Canon 20 procent af markedet for fladskærms-tv.
SED (surface conduction electron emitter display) og OLED (organic light emitting diode) er udråbt til at være fremtidens to skærmteknologier. Det er Nano-Proprietary, der har udviklet SED-teknologien med de bittesmå billedrør, hvor elektroner får fosforatomer til at lyse og skabe et billede. I 1999 købte Canon en licens til SED-teknologien for at udvikle skærme. For i Canons vision er fremtiden visuel med skærme og digitalt indhold overalt. Dilemmaet for den japanske koncern er på én gang at få mest muligt ud af investeringen i printerteknologi og samtidig lancere produkterne til den visuelle fremtid på det rigtige tidspunkt.
Dilemmaet var tydeligt at spore, da Canon i denne uge havde inviteret omkring 5.000 kunder, partnere, analytikere og pressefolk til at fejre
50-året for koncernens tilstedeværelse i Europa. Samtidig er det 70 år siden, Canon startede med at producere kameraer i Japan, og 40 år siden selskabet også begyndte at producere kontormaskiner.
Så der var nok at fejre i Monacos Grimaldi konferencecenter. Og for første gang, siden Tsuneji Uchida i maj 2006 tiltrådte jobbet som øverste daglige leder og COO for koncernen, talte han i Europa. Her understregede han, at Canons nye forretningsområder i de kommende år er skærme og fremvisning af digitalt indhold.
"Vi er i gang med en plan, der fra 2006 til 2010 skal gøre Canon til en af verdens bedste virksomheder. Det er en plan, der bygger på vækst og innovation. Planen skal gøre os til nummer et i alle vore kerneforretninger og fokusere på ny forretning indenfor digital radiologi, videoprojektorer og SED," sagde Tsuneji Uchida.
Skærmbaseret fremtid
For at understrege budskabet om betydningen af skærme havde Canon inviteret den britiske fremtidsforsker James Bellini til at tale om den visuelle fremtid. En fremtid han beskriver som en skærmbaseret verden drevet af digitalt indhold.
"Det trykte ord har kun været en bisætning i menneskets
visuelle kommunikation fra hulefolkenes billeder til tv.Fremtidens visuelle kommunikation bygger dels på teknologi og dels på sociale netværk.
Lige nu kan vi se glimt af den fremtid i blandt andet Second Life," sagde James Bellini.
Men på etagerne under mødelokalet var det Canons nutid, der dominerede. Mere end 60 procent af koncernens omsætning på 31,815 milliarder dollars kommer fra løsninger og produkter som printere, kopimaskiner og scannere. 23 procent kommer fra kameraer, linser og projektorer. På gulvet i Monaco sås et utal af digitale kameraer og små fikse fotoprintere, som er i direkte konkurrence med hovedrivalen HP.
Der sås mange kontorprintere og multifunktionsmaskiner, hvor konkurrenterne både er Ricoh, Xerox og HP. Og endelig en enkelt imagePRESS C7000VP, der er Canons første bud på en professionel farvetrykker på et marked domineret af Xerox.
Dagens Canon-produkter holder tæt ved 115.600 mennesker beskæftiget over hele verden. Og sidste år tjente de 3,255 milliarder dollars til selskabets ejere, der til gengæld har kvitteret ved at købe aktier på børsen i Tokyo. Med en markedsværdi på cirka 9 trillioner yen (413 milliarder kroner) er
Canon placeret på det japanske aktiemarkeds top 10 og mellem 80 og 90 på den globale top 100.
Udvikling på grundteknologi
Men i Monaco tog præsident og COO Tsuneji Uchida et endnu dybere kig i krystalkuglen. Her ser han, at Canon efter 2010 vil fokusere langt mere på udstyr til sundhedssektoren og intelligente robotter.
Udover krystalkuglen får Tsuneji Uchida også hjælp til at kigge ind i fremtiden fra de mere end 32 procent af omsætningen, som bliver investeret i forskning og udvikling dette finansår. Og rundt omkring i Grimaldi konferencecenteret er der også almindelig enighed om, at Canons dedikerede indsats for at bygge videre på selskabets grundteknologier nok skal bringe Canon ud af det klassiske strategiske dilemma.
De sidste 15 år har Canon ligget på den amerikanske top 3 over patentmodtagere. Og i 2006 blev det til mere end 2.000 patenter. Men i det aktuelle
arbejde med SED-teknologien er Canon altså stødt på sten i vejen.
For siden købet af licensen fra Nano-Proprietary i 1999 har Canon investeret massivt i udviklingen af skærmteknologi. I 2004 etablerede Canon sammen med japanske Toshiba selskabet SED Inc med det formål at producere skærme med SED-teknologien.
Men Nano-Proprietary mener, at Canon og Toshibas fælles selskaber er et brud på
licensaftalen og anlagde sag mod Canon. Det fik tidligere på året Canon til at investere endnu mere i SED-teknologien. De købte Toshiba ud af samarbejdet for at kunne komme
videre med udviklingsarbejdet.
Nu har retten i Austin Texas altså afvist Nano-Proprietarys anklager om svindel. Men tidligere har retten givet udviklerne af teknologien ret i, at licensaftalen skulle ophæves. Den afgørelse har Canon anket.
Så selv om Canons bestyrelsesformand og CEO Fujio Mitarai tidligere på året sagde til Financial Times, at han gerne så Canon erobre 20 procent af markedet for fladskærms-tv
inden 2010, så kan patentsagerne i USA skabe forsinkelser. Og hos Credit Suisse i Tokyo vurderer analytikeren Koya Tabata ifølge avisen, at de kommercielle muligheder for SED kan være begrænset af, at teknologien ikke som OLED kan bruges i mobiltelefoner og lignende mindre skærme.

Bokse:
OLED og SED
Begge teknologier skaber billeder uden brug af baggrundsbelysning. Det giver mulighed for at lave meget tynde skærme og spare strøm. Både opløsning og klarhed overgår dagens LCD-skærme.

OLED: Organic light emitting diode anvender lysdioder til at skabe billedet.

SED: Surface-conduction electronic-emitter display består af mikroskopiske billedrør, hvor elektroner får fosfor-atomer til at lyse og skabe billeder.

Milepæle i Canons historie

1940: Røntgenudstyr
1964: Elektronisk regnemaskine
1970: Kopimaskine til almindeligt papir
og udstyr til produktion af chips
1977: Farveprinter
1979: Laserprinter
1985: Inkjet printer

Billedetekst:
Kampagne Canon sætter i ­jubilæumsåret 2007 gang
i en global markedsførings­kampagne, kaldet
"We speak image,"
der skal skabe
opmærksomhed
om koncernens
vision om en
visuel digital
fremtid.

2. billedetekst:
Tsuneji Uchida er som præsident og COO øverste daglige leder af Canon.

OriginalModTime: 10-05-2007 13:48:09




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere