Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. maj 2007.
Lån & Spar Banks nyligt afgåede topchef Peter Schou fortætter i dette Executive-interview, hvordan det er lykkedes den lille bank at indtage en førerrolle inden for
strategisk anvendelse af it.
Fortæl mig, hvem dit bankdatacenter er, og jeg skal sige dig, om du er i med i det finansielle førerfelt, eller om du sakker bagud.
Peter Schou, der netop har forladt topposten i Lån & Spar Bank med e-handlens ærespris i hænderne, er overbevist om, at de kompetencer og løsninger, de seks danske bankdatacentre tilbyder deres kunder, er et afgørende konkurrenceparameter.
"Det er dit datacenter, der bestemmer, hvad du kan præstere over for dine kunder," fastslår Peter Schou.
I næsten samme åndedrag hævder han selvsikkert, at de systemer, Lån & Spar Bank trækker på hos datacenteret SDC, er helt i front.
"Jeg vil sågar mene, at SDC's systemer er et mulehår foran Danske Banks it-systemer," siger han. Så er rammen sat.
Nu er Peter Schou ikke en uvildig person i den vurdering.
Som medlem af SDC's bestyrelse fra 1997 har han personligt været med til at opmuntre til og godkende milliardinvesteringer i systemudvikling hos netop SDC.
Ja, Peter Schou har faktisk, siden han som 16-årig og førsteårs bankelev var med til at implementere det første it-system hos SDC, været bruger af alle de efterfølgende systemer.
Så der hersker ingen tvivl om, at den passionerede og stærkt it-strategisk tænkende bankmand af et ærligt hjerte mener, at netop de meget store investeringer, der er foretaget i it-systemerne, sender SDC i front blandt bankcentralerne anno 2007.
"Hos SDC har vi allerede investeret op mod tre milliarder kroner i en ny fleksibel systemportefølje siden 1993. Danske Bank har også investeret milliarder i udvikling. BEC har ikke skiftet grundsystemerne ud, ligesom Bankdata heller ikke har. Jyske Bank er på vej og har meldt ud, at de vil være færdige i 2010," siger Peter Schou.
Hov, glemte han ikke Nordea?
"Nej, men det er næppe dem, der længst fremme. Nordea kørerseks-syv forskellige platforme, hvilket dybest set er en katastrofe, når deres største konkurrent, Danske Bank, bruger deres it-platform som grundlag for deres internationalisering", konstaterer Peter Schou tørt.
For at understege påstanden, fremhæver han, at Gartner Group har udpeget SDCs kernebanksystem som et af de allerbedste i verden - en anerkendelse, der var afgørende for, at 82 norske banker og senest 2 svenske banker har valgt netop SDC's kernebanksystem.
I forvejen kører netop Lån & Spar Bank og 69 andre danske banker på SDCs systemer.
SOA er kritisk
Men hvad er det lige, de der bankplatforme kan og ikke kan?
Ifølge Peter Schou handler det i disse år meget om SOA - service orienteret arkitektur.
Er du med på SOA eller er du ikke, lyder det kritiske spørgsmål. Svaret skal være et rungende JA.
"Vi er godt på vej med SOA hos SDC, og det er nemt at bruge. Vi er så langt, at de enkelte banker selv kan koble alle mulige ting op på SDCs rygrad," siger Peter Schou.
I bankverdenen handler SOA blandt andet om, at de enkelte banker selv kan snedkerere nye produkter og moduler oven på det bagvedliggende centrale banksystem.
De har simpelthen folk siddende lokalt - kernesnedkere - som nemt kan udvikle f.eks. særlige rente- eller gebyrprodukter og lægge oven på det centrale system.
Og det vel at mærke uden at bankcentralen behøver at komme ind over processen.
"Det den slags fleksibilitet, kunderne vil kræve fremover, og som SDC er langt fremme med. Vi kan fastholde lavere driftsomkostninger ved at få en brugergrænseflade, der binder de underliggende systemer sammen."
Når Peter Schou for nylig blev hædret med e-handlens ærespris, hænger det selvfølgelig ikke kun sammen med, at Lån & Spar Bank er tilknyttet en effektiv og fleksibel bankcentral som SDC.
Æresprisen er i høj grad en anerkendelse af, at Lån & Spar Bank under Peter Schous ledelse konsekvent har tænkt i elektroniske baner, når banken skulle udvikle.
Tvunget til satsning
Strategien blev lagt, da han tiltrådte som administrerende direktør for den dengang nødlidende sparekasse i 1988.
"Vi kunne med vores ni filialer ikke slås med de store banker på distributionen, som havde deres store net af filialer. Og da vi heller ikke havde nogen bestemt regional forankring, besluttede vi, at vi ville satse på informationsteknologi som vores fundamentale strategi," siger Peter Schou. Samtidig fravalgte man også erhvervskunder - et naturligt valg for en lønmodtagerbank, der har sit ophav i 1880 som en lånekasse for embeds- og bestillingsmænd.
Siden beslutningen om at gå den teknologiske vej er det ene pionerprodukt efter det andet lanceret af Lån & Spar Bank.
Blandt andet et resultat af, at man systematisk har arbejdet med innovationsmodeller og hele tiden forsøgt at nyttiggøre de kompetencer banken har oparbejdet på et tidligere tidspunkt.
Over for kunderne er de mest synlige milepæle blandt andet:
Danmarks første pc-bank kom fra Lån & Spar Bank i 1993/94. Sammen med pc-banken fulgte såkaldte dos-servicedisketter, der indeholdt forskellige rådgivningsydelser - f.eks. skatteprogrammer, rentesammenligninger, boligprogrammer, el-spareprogrammer - ja den indeholdt sågar også et vinprogram.
Internetbanken blev lanceret i 1997/98 som den første herhjemme, dog samtidig med to andre banker.
Det intelligente kreditkort, der rummer flere kort i et og holder styr på alskens rabatordninger og bonusprogrammer, blev lanceret sammen med Lærernes Indkøbscentral (LIC) sidste år.
I begyndelsen levede banken i fred for konkurrenterne, husker Peter Schou.
"Jeg tror overhovedet ikke, vores teknologisk baserede strategi blev noteret af konkurrenterne. De havde alt for travlt med deres fusioner," siger han.
Det var megabankfusionerne, der skabte nutidens Danske Bank og Nordea omkring 1990.
"Vi var længere fremme, fordi det var livsnødvendigt og det gav os et forspring på måske et par år," siger han
Bloggede før bloggerne
Målet med strategi fra Lån & Spar Bank var dengang at servicere kunderne hvor som helst, når som helst og på præcis den måde, kunderne ønskede det.
Ud over udviklingen af en række teknologiske platforme, f.eks. pc-bank, online-bank, WAP-bank, systembanker, var Lån & Spar Bank hele tiden i dialog med sine kunder.
Blandt andet via blogs og kundepaneler.
"Den åbenhed og dialog, man kender fra it-verden og fra programmørerne, har vi lært meget af, og vi har gjort den til en del af vores forretningsmodel for at være i front. Vi fik jo fra begyndelsen de største nørder som kunder og har dem stadigvæk. Vi får derfor råt for usødet at vide, hvis de er utilfredse med noget," siger Peter Schou, der også har blogget med sine kunder via Lån & Spar, før nogen overhovedet havde opfundet blogs.
"Vi førte f.eks. en krig med vores kunder i flere år, fordi vi ikke ville udvikle en bankapplikation til Mac. Jeg skrev så til dem i vores blog, at det ikke kunne betale sig, fordi der kun var tre procent af vores kunder, der brugte Mac, det ville være at smide penge ud af vinduet," siger Peter Schou.
Mac-folkene blev sure og truede med at forlade banken. Men problemet løste sig, fordi Windows-applikationer hen ad vejen begyndte at kunne køre på Mac.
Fiaskoer er der også blevet til.
Omkring 2000 udviklede Lån & Spar og Danmarks Radio i fællesskab en elektronisk bank, der skulle køre via tekst-tv. Banken var målrettet de lidt ældre bankkunder, som i forvejen var flittige tekst-tv-brugere.
Teknologisk fungerede det, men det var simpelthen umuligt at finde en business-case, der holdt.
Problemet var især, at bankkunderne var nødt til at købe et scartstik til fjernsynet for at få tekst-tv-banken til at virke.
Tidligt med på BI-bølgen
Heller ikke de hotte værktøjer, der går under betegnelsen business intelligence (BI), er fremmed for den lille bank.
Ja det er faktisk et afgørende parameter i bankens kundesegmentering, risikostyring og markedsføring af produkter.
Der er en BI-afdeling på seks mand, som gør intensiv brug af den mængde data, der strømmer gennem systemerne.
Banken bruger således systematisk inddeling af kunderne i segmenter og har siden 2000 lavet adfærdsanalyser af kunders transaktioner.
Det betyder, at Lån & Spar for eksempel følger med i, hvornår de enkelte kunder hæver 100 kroner, sætter 100 kroner ind på kontoen, får udbetalt løn eller køber værdipapirer. Det er kun tale om neutrale transaktionsdata, banken kan ikke se, hvad pengene bliver brugt til.
"Vi parrer de almindelige baggrundsdata om kunderne med deres betalingsmønstre, og det giver sig udslag i en bestemt score, som vi bruger til at kreditvurdere. Man kan sige, at kundernes egen adfærd bestemmer, hvor meget de kan låne i banken," siger Peter Schou.
Systemet kaldes Behavioural Score eller adfærdsscore og det har dramatiske konsekvenser for bankens interne sagsbehandling.
"Det betyder, at vi i dag kun bruger et kvarter på at behandle 70 procent af Lån & Spars låneansøgninger. Tidligere brugte tre timer per ansøgning. Det ligger meget store besparelser på det område", siger Peter Schou.
Den konstante fokus på offensivt at udnytte de mange data, der generes i systemerne, er også en af forklaringer på, at man hos Lån & Spar Bank ikke piber over de nye såkaldte Basel II-regler for kapitaldækning.
Reglerne er indført på EU-plan og skal sikre, at bankerne sætter nok kapital af til at dække de risici, de påtager sig, når de f.eks. låner penge ud til private og virksomheder.
Bankerne kan vælge en simpel Basel II model med eksternt fastlagte risikovurderinger af de enkelte typer af engagementer. Det er en model, der ikke kræver så meget af den enkelte bank.
Alternativt kan bankerne vælge en avanceret Basel II-model, hvor bankerne bruger deres egne interne risikostyringsværktøjer - en model, der åbenlyst kræver stor ekspertise med dataanalyse. Fordelen ved en avancerede model er, at banken får en mere korrekt vurdering af kreditrisikoen og dermed en mere effektiv anvendelse af bankens kapital.
Men hvorfor overhovedet bøvle med den avancerede model, når der findes en simpel model?
"Du kan betragte Basel II som et onde eller du kan bruge det aktivt. Vi har så valgt at bruge den avancerede metode, fordi vi reelt har brugt den hele tiden. Det giver os mulighed for en bedre betjening af kunderne, idet vi kan give dem mere relevante tilbud," siger Peter Schou.
Skræddersyede kundetilbud
Banken deler kunderne op i såkaldte HRG - household risk grades - der siger noget om, hvor risikabelt det er at låne ud til forskellige typer af husholdninger.
Dataarbejdet i forbindelse med Basel II bliver anvendt offensivt i produktudbuddet.
"Når vi har lavet et nyt produkt, udarbejder vi en profil på de første 50, der køber produktet. Så sender vi et tilbud ud til de andre af vores kunder, der har en lignende profil, hvis vi har fået lov til det," siger Peter Schou.
BI-værktøjet kan også bruges til at finjustere renter og priser over for kunderne.
En ny strategiplan fra 2006 flytter bankens fokus.
Nu hvor bankens teknologiske platform er toptunet, handler det i det næste hug frem til 2010 om at føre sin strategi ud i livet på bedste vis. Målet er at blive den bedste bank for private kunder i Danmark, og det kræver såkaldte ‘Excellent Execution', som det kaldes i bankens strategi.
Strategisk anvendelse af it er stadig i højsædet i den nye strategi, påpeger Peter Schou.
"Men teknologien bliver meget mere kundeorientereret end i dag. Vi kommer til at bruge vores teknologi meget mere til kundesegmentering, meget mere innovation og kundeinvolvering for at lette kundens situation," siger Peter Schou.
Boks: Om Peter Schou
56 år. Traditionel bankuddannelse, HD i finansiering og kreditvæsen fra handelshøjskolen i Århus; General Management, London Business School; Master of Science, University of London. Administrerende direktør i Lån og Spar Bank fra 1988 til april 2007. Modtager af e-handlens ærespris 2007.
Billedetekst: Dialog "Den åbenhed og dialog, man kender fra it-verden og fra programmørerne, har vi lært meget af, og vi har gjort den til en del af vores forretningsmodel for at være i front. Vi fik jo de største nørder som kunder fra begyndelsen og har dem stadigvæk. Vi får derfor råt for usødet at vide, hvis de er utilfredse med noget," siger Peter Schou.
OriginalModTime: 03-05-2007 13:50:33
