Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. april 2007.
Turbo 3G teknologien ser ud til at gøre 2007 til året, hvor Danmark langt om længe får det forjættede mobile bredbånd, som oprindeligt var den økonomiske raison d'être bag teleselskabernes opkøb af de dyre 3G-licenser ved årtusindskiftet.
Det store spørgsmål bliver nu, hvad vi skal bruge det til. Det mobile bredbånd kan givetvis levere nye oplevelser til mange telekunder, som snart kan erstatte MetroXpress, Urban og 24 Timer i tog og bus med Klovn, MTV og TV2 News. Men det større spørgsmål må nødvendigvis handle om, hvordan vi som samfund kan bruge det mobile bredbånd til at skabe nye konkurrencefordele og nye vækstkilder på en global markedsplads.
Vi kan vælge tillidsfuldt at overlade svaret til markedet og se, hvad der sker. Kapitalismens gode latin foreskriver, at private virksomheder i konkurrence med hinanden bruger ny teknologi til at udvikle nye løsninger, som har større værdi for kunderne end de gamle løsninger.
Men vi må ikke være naive over for, at den tidligere telemonopolist, absolutte markedsleder på telemarkedet og gate
keeper på teleinfrastrukturen - TDC - i dag opererer på vilkår, hvor store, innovative satsninger på nye danske mobile løsninger ikke nødvendigvis står øverst på selskabets dagsorden.
Sagt på en anden måde, når TDC's ejere tjener gode penge på at levere et fast og langsomt bredbånd til danskerne, hvorfor så investere i et mobilt og hurtigt? Og når det nu er billigere at vente og tilpasse udenlandske mobilløsninger til danske forhold, hvorfor så bruge penge på innovation i Danmark? At danske virksomheder får adgang til nye mobile løsninger senere end udlandet og misser konkurrencefordele, og at de danske producenter af mobilløsninger ikke får et markedsforspring, som kan sikre vækstbastioner, er jo ikke TDC's problem.
Interessant nok, er det heller ikke TDC eller de andre etablerede teleselskaber, der har trukket markedsudviklingen mod et mobilt bredbånd i Danmark, men derimod det lille, nye teleselskab 3 - der agerer med en iværksætters frækhed og finansielt har de asiatiske og svenske industrialister Hutchison Whampoa og Investor i ryggen.
Samtidig har Crossroads Copenhagen, en forening, som har til opgave at agere match-maker for innovationsprojekter, kritiseret især TDC for at ignorere en stor underskov af mindre, danske televirksomheder, som vil samarbejde om at udvikle nye løsninger og produkter.
Man kan selvfølgelig indvende, at netop 3 er et glimrende eksempel på, at markedet regulerer sig selv. I det lange løb tager de innovative markedet fra de satte. Problemet er, at den tilpasning kan strække sig over de næste 10-20 år. I mellemtiden risikerer vi at miste oplagte muligheder for, at innovative danske virksomheder kan udvikle nye løsninger på teleområdet, der både leverer vækst, konkurrencefordele og nye oplevelser.
Vi har brug for et politisk initiativ, der kompenserer for den manglende innovationskraft på det danske telemarked, og som sikrer udvikling og eksperimenter med konkrete produkter og løsninger, der udnytter mulighederne i det mobile bredbånd - alt fra nye forretningservices til mGovernment og underholdning.
Videnskabsminister Helge Sander fik allerede sidste år et forslag på sit bord fra et sin egen tænketank, Teknologisk Fremsyn, om at etablere en stærk national enhed for forskning, uddannelse og innovation inden for mobil og trådløs kommunikation - et Danish Center of Excellence.
Forslaget tager afsæt i, at vi har en række kompetencemæssige styrkepositioner på mobilområdet og at danskerne er blandt verdens mest opkoblede og mobile telebrugere, hvilket gør os til et perfekt laboratorium og testmarked - et faktum, som et mobilt bredbånd kun styrker.
Helge Sander bør bruge forslaget som et første initiativ i en samlet politisk bestræbelse på at sikre, at vi rent faktisk realiserer de mobile vækstmuligheder, som Danmark rummer.
OriginalModTime: 12-04-2007 13:08:36
