Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. marts 2007.
Spørger man danskerne - som Computerworld har gjort i denne uge - så får man et klart svar: Det store flertal finder det aldeles uacceptabelt, at 38 procent af danskerne i dag er digitale analfabeter - altså ude af stand til at håndtere de mest basale it-redskaber - og hårrejsende, at 70 procent vil være det i 2012, hvis den nuværende udvikling fortsætter.
Og spørger man danskerne, om det er en udvikling, vi skal gøre noget ved, så er svaret tilsvarende klart: Der er behov for handling, og ansvaret for at løfte danskernes digitale kompetencer ligger først og fremmest hos arbejdsgiverne, regeringen - og den enkelte selv.
Det er en klar politisk melding, som såvel Christiansborg som Dansk Industri kommer til at forholde sig til. Jo før, jo bedre.
Vi taler her om et samfundsmæssigt underskud på kompetencer, som er afgørende for Danmarks evne til at konkurrere i fremtiden - og for den enkelte danskers evne til at begå sig i et digitalt samfund. Det er helt afgørende, at de centrale aktører i dansk politik får et greb om betydningen af dette.
I dagens digitalt drevne økonomi har vi ikke et dramatisk voksende underskud på betalingsbalancen, som kan få en finansminister til at tale om en kurs mod afgrunden. I dagens digitalt drevne økonomi burde en statsminister derimod tale om et dramatisk voksende underskud af digitale kompetencer som en trussel mod Danmarks velfærd.
Det er imidlertid endnu ikke sket - på trods af, at regeringen selv har bestilt to rapporter fra Teknologisk Institut, som klart og utvetydigt dokumenterer en digital kompetencekrise. Vi definerer her krise som et negativt udviklingsforløb, de ansvarlige ikke har kontrol med.
Én forklaring på det manglende politiske initiativ er givetvis rapporter som The Global Information Technology Report 2007 fra World Economic Forum, der i sin seneste udgave udnævner Danmark som verdens mest it-beredte nation. Det er selvfølgelig aldeles fremragende. Men det sikrer ikke Danmarks digitale konkurrenceevne. Rapporten måler kun it-parathed med afsæt i antal kabler og computere og generelle erhvervsvilkår. Den måler ikke, hvordan vi rent faktisk bruger de udmærkede rammevilkår og alt det isenkram, vi har investeret i - altså hvorvidt vi har og bruger de digitale kompetencer, som skal udløse informationsteknologiens konkurrencefordele.
Hvis it-ranglisterne bliver misbrugt som selvrosende statistiske glansbilleder, risikerer vi en opinionsdannelse, som bygger på falske forestillinger, og som underminerer incitament til politisk handling - og lader den digitale kompetencekrise eskalere.
Kompetencekrisen bliver forværret af en negativ trend inden for it-efteruddannelse. Fra 2000 til 2005 faldt antallet af danskere, der tilegner sig it-kompetencer på kurser, fra cirka 112.000 om året til 32.000. Antallet af danskere, der tager det mere grundlæggende it-kørekort, faldt fra 74.000 om året i 2000 til 625 i 2005. Og alt imens vokser antallet af danske it-analfabeter altså eksplosivt.
Danskernes (manglende) digitale kompetencer skal nødvendigvis på den politiske dagsorden, hvis vi skal kunne begå os optimalt i fremtidens konkurrence. I den forbindelse bidrager hverken ITEK eller IT-Branchen positivt ved at bagatellisere analyserne fra Teknologisk Institut og underspille behovet for digitale kompetencer (se artikel side 18-19). Med de meldinger er begge organisationer ude af trit med deres egne medlemsvirksomheders langsigtede interesser.
Hvis ikke it-sektorens talsmænd forstår behovet for digitale kompetencer og formulerer nødvendigheden af at håndtere den digitale kompetencekrise, hvordan skal vi så forvente handling af langt mere analoge politikere?
OriginalModTime: 29-03-2007 13:05:31
