Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. marts 2007.
Bent Bøgsted, Dansk Folkepartis arbejdsmarkedspolitiske ordfører, vil forbyde hemmelige jobaftaler mellem arbejdsgiverne om ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Dermed er der et politisk flertal uden om regeringen for at lovgive mod de forkætrede jobkarteller - i det mindste hemmeligholdelsen af dem.
Meldingen fra Bent Bøgsted kommer efter, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens embedsmandsudvalg i denne uge frigav en foreløbig rapport om aftalerne, der begrænser medarbejdernes muligheder for at skifte arbejdsgiver - ofte uden medarbejdernes viden og uden kompensation.
Rapporten er interessant, selv om ministeren har givet udvalget vanskelige betingelser at arbejde under. For eksempel er udvalget - som kun blev nedsat efter hårdt pres fra oppositionen og medierne - i sit kommissorium begrænset til kun at undersøge og dokumentere "hemmelige" jobkarteller - altså ansættelsesbegrænsende aftaler, som medarbejderne ikke har kendskab til. Takket være kommissoriets udformning har udvalget samtidig fravalgt en direkte kontakt til de virksomheder, der praktiserer aftalerne. Det er derfor kun interesseorganisationerne, der har bidraget med dokumentation.
I lyset af disse politiske begrænsninger kan det ikke undre, at udvalget ikke vader i beviser. Derfor klinger det også falsk, når Claus Hjort Frederiksen oven på rapporten meddeler, at han ikke mener, at udvalgsar
bejdet har leveret et tilstrækkeligt grundlag til at lovgive på. Men det kommer Claus Hjort Frederiksen altså til alligevel efter Dansk Folkepartis udmelding.
Trods de åbenlyse politiske begrænsninger bidrager udvalgsrapporten til debatten med væsentlige pointer.
For det første konkluderer rapporten, at mange organisationer ikke anser det for at være afgørende, om aftalerne er hemmelige eller ej. Det væsentlige er ifølge organisationerne, om aftalerne i det hele taget findes eller ej, fordi de begrænser medarbejdernes jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Det er ikke overraskende arbejdstagerorganisationerne, der har den holdning.
Arbejdsgiverorganisationerne ser - heller ikke overraskende - derimod ikke et større problem i aftalerne, hemmelige eller ej. Klart nok, de er entydigt til arbejdsgiverens fordel.
For det andet viser høringssvarene, at jobkartellerne er særligt udbredte inden for it-området. 39,5 procent af IDA's medlemmer, som er omfattet af aftalerne, er ansat på it-området. 27 procent af de DJØF-medlemmer, som er omfattet af jobkarteller, er ansat i it-job. FTF peger på it-området som der, hvor deres medlemmer er kartelramte. Beskæmmende for en branche, der i mange andre sammenhænge gerne fremstår som en rollemodel på fremtiden. Hvis det image skal have troværdighed, bør it-branchen tage teten i den modernisering af arbejdsmarkedet, som opgøret med jobkartellerne er et udtryk for.
For det tredje fremgår det af udvalgsrapporten, at jobkarteller er forbudt ved lov i blandt andet Tyskland - hemmelige eller ej. Det samme gælder i en række amerikanske stater. Her kan vi hente inspiration til dansk lovgivning, hvis vi ikke kan finde ud af at formulere begrebet fairness selv.
Vi skal have et moderne og liberalt arbejdsmarked i Danmark, der respekterer det danske menneskesyn og allokerer talent mest muligt effektiv - det leverer det stærkeste vækstgrundlag på lang sigt.
Claus Hjort Frederiksen har bebudet et udspil senest til april. Vi må håbe på, at det ikke ender som en aprilsnar.
Læs mere på side 6 og side 20
OriginalModTime: 15-03-2007 13:39:14
