Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. februar 2007.
Det skorter ikke på penge og initiativer for at fremme den digitale udvikling i Folkeskolen. Men effekterne udebliver.
Initiativet gav genlyd i medielandskabet, da regeringen i 2003 begyndte at yde tilskud til, at alle tredjeklasseselever blev udstyret med computere. Samlet blev der dengang afsat hele 495 millioner kroner på Finansloven til styrkelse af it.
Listen over initiativer for at styrke it-elementet i folkeskolen er lang. Over de seneste 10-15 år har skiftende regeringer talt varm for it i folkeskolen. Og ofte har der også været handling bag ordene.
Digitale læringsmidler, videndelingsystemer og it-isenkram er blevet sendt ud til skolerne i forhåbning om, at grunduddannelserne som en stor svamp ville absorbere de nye teknologier i undervisningen, så danske elever er solidt rustet til at møde et erhvervsliv, der råber på digitale kompetencer.
Således er Danmark i dag et af de mest veludrustede lande rent it-udstyrsmæssigt i skolerne.
Effekten er mere tvivlsom. Endnu er der ikke lavet gennemgribende undersøgelser af, om ITIF-initiativet fra 2003 har haft den ønskede effekt.
Men den foreløbige dom fra flere eksperter er ikke til at tage fejl af. Trods gode hensigter lader gevinsterne fortsat vente på sig.
Professor Birgitte Holm Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet
- Der er mange gode eksempler i skolen, men alligevel: Der er også mange problemer. Mange lærere tænker stadig ikke it ind deres årsplanlægning. Over en bred kam kniber det meget, siger Birgitte Holm Sørensen, der som professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet har forsket i, hvordan man bruger it og digitale læringsmidler i folkeskolen.
Og det er ærgerlig, mener hun. For ikke alene vil styrkelsen af it i folkeskolen styrke elevernes digitale kompetencer, det vil også styrke deres viden inden for forskellige fag.
- I et konkret eksempel med digitale læringsmidler kan vi se, at lærerne efter to måneder taler om, at eleverne har taget et enormt spring rent fagligt.
Men selv om effekten er veldokumenteret, og eksperterne er enige om, at digitale læringsmidler i folkeskolen vil styrke elevernes digitale kompetencer, er det fortsat ikke nødvendigt for lærerne at inddrage det i undervisningen. Ganske vist er det et krav i folkeskoleloven, at it skal inddrages i alle fag. Men hvordan og i hvilket omfang beskrives ikke.
Og når eleverne efter ni års skolegang når folkeskolens afgangsprøve, fremgår digitale kompetencer slet ikke af den ellers meget specifikke liste over færdigheder, som eleverne skal besidde.
Ifølge Birgitte Holm Sørensen er det et problem. Hun og flere eksperter efterlyser, at elevernes digitale kompetencer inddrages i bedømmelsen.
Men selv om denne ikke uvæsentlige barriere ryddes af vejen, vil der fortsat være behov for et kompetenceløft af lærerstanden. Mange lærere har nemlig svært ved at tilrettelægge undervisningen, så it bliver inddraget i den eksisterende undervisning.
- Mange lærere er gode til eksempelvis Word og Excel - de programmer, der bedst erstatter det verbale sprog. Men der ligger et hav af programmer, hvor elevernes kommunikative færdigheder kan styrkes, siger Birgitte Holm Sørensen.
Hun peger blandt andet på et projekt kaldet "Friends and Flags". Her kan eleverne i eksempelvis historie eller samfundsfag koble sig sammen med en skoleklasse fra et andet land og samarbejde om projekter.
- Børn investerer meget i sådanne projekter, fordi det er en nødvendighed, at de kommunikerer godt. Det er meget motiverende for dem, siger professoren.
I virkeligheden er det slet ikke nyt, at digitale læringsmidler har en stå stor effekt. Allerede i 2002 viste en engelsk undersøgelse fortaget af BECTA (British Educational Communications and Technology Agency), at der er en direkte sammenhæng mellem inddragelse af it i undervisningen og bedre indlæring. Lignende resultater viste den danske undersøgelse "E-learning Nordic 2006" fortaget af Rambøll Management.
Faktisk er mange skoler allerede i fuld gang med at implemetere it overalt. ENIS er navnet på et netværk af innovative uddannelsesinstitutioner, som åbent udveksler erfaringer med digitale læringsmidler i undervisningen. Ud af de 75 udannelsesinstitutioner er de 51 folkeskoler. For eksempel eksperimenterer skoler i Vanløse med podcast i sprogundervisningen.
Men det er stadig frivilligt, i hvilket omfang lærerne udnytter it i undervisningen. Så hvad skal der ifølge eksperterne egentlig til for at sikre den brede indsats? Ud over en ændring af de målbare kompetencer ved folkeskolens afgangseksamen, peger Søren Nipper fra Ramøll Management og Birgitte Holm Sørensen på flere relevante områder.
Birgitte Holm Sørensen mener, at lærernes kompetencer skal styrkes, så de lærer at tænke innovativt ved brugen af it. I Gentofte Kommune har it-fagligt stærke personer været ude på skolerne, hvor de har vist og demonstreret for lærerne, hvordan it kan anvendes i undervisningen.
Hun mener, at der er brug for nogle nytænkere, der kan sætte den innovative tænkning i gang hos lærerne. Det skal gøre dem bedre til at tænke it ind som en faglig del af undervisningen.
Søren Nipper fra Rambøll Management foreslår, at der skal stilles krav til lærernes digitale kompetencer.
- Man kunne for eksempel formulere en digital kompetenceprofil for lærerne og bruge den i personaleudviklingen og ved ansættelsessamtalerne, siger han.
Et andet vigtigt indsatsområde handler ifølge Søren Nipper om at styrke udviklingen af de digitale læremidler. I øjeblikket befinder vi os i en ond cirkel, mener han.
- Forlagene, der skal udarbejde materialet, er tilbageholdende med at udvikle digitale lærermidler, fordi lærerne ikke bruger dem. Og lærerne bruger dem ikke, fordi de ikke udvikles, siger Søren Nipper.
Forslag er der nok af. Og selv om de er gode, er der stadig en nødvendig ingrediens, der skal i retten, før it i folkeskolen begynder at smage af noget.
- Forudsætning nummer et er et meget større ledelsesmæssigt fokus, som skal løses i trekanten skoleledere, kommunerne og Undervisningsministeriet. Det fokus er fortsat en mangelvare, der bremser udviklingen, siger chefkonsulent Søren Nipper fra Rambøll Management.
OriginalModTime: 15-02-2007 13:26:42
