It skræmmer vognmænd

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. december 2006.


Digitalisering af transportbranchen Digitalisering af tansportbranchen er afgørende for Danmarks konkurrenceevne. Læs her om digitalisering af vognmands­virksomhederne og på næste side om digitalisering af containerdriften.

Dårlige erfaringer blokerer for it-anvendelsen i dele af transportbranchen. Brancheorganisationen ser dog flere fordele end ulemper.

Transportsektoren er generelt godt med, hvad angår it, men ifølge brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik (DTL) er det især de store virksomheder, der har taget de nye muligheder til sig.
- De store vognmandsvirksomheder og speditionsvirksomheder er generelt ganske dygtige til at bruge it. Men når vi kommer ned i størrelse til de mellemstore virksomheder med 15-20 biler og nedefter, kniber det imidlertid meget. Og det er et problem, fordi de har et reelt behov for det, men ikke kan gennemskue, om de tilbudte systemer rent faktisk indfrier deres krav, siger seniorkonsulent hos DTL, Tim Hansen.
For de helt små vognmandsvirksomheder er der lang vej igen, men der er behovet ikke så presserende med store avancerede løsninger. Ifølge Dansk Transport og Logistik er dyrekøbte erfaringer den største barriere for anvendelsen af it-systemerne hos medlemmerne.
- Mange af vores medlemsvirksomheder har haft dårlige erfaringer med dyre systemer, der aldrig kom til at virke efter hensigten. Det er der en del, der har lidt under, og det har i sagens natur afholdt dem fra at foretage nye investeringer. I branchen taler man meget sammen, og dårlige historier spreder sig hurtigt, siger seniorkonsulent Tim Hansen.

Dansk Transport og Logistik varetager de danske vognmænds erhvervspolitiske interesser. DTL har 3.700 transportvirksomheder som medlemmer, der tilsammen beskæftiger 28.000 medarbejdere. Visionen for DTL er at skabe et professionelt serviceerhverv, der ikke blot bidrager til et effektivt transportsystem, men også sikrer etik, miljø, trafiksikkerhed, lovlighed og kvalitet. Også i dette perspektiv er it-anvendelsen vigtig, og ifølge Dansk Transport og Logistik vejer fordelene ved it langt tungere end ulemperne.
- Der er dels er en indadvendt fordel med større effektivitet internt i organisationen, dels en udadvendt fordel, hvor serviceniveau, rettidighed og sikkerheden kan øges over for slutkunden, siger Tim Hansen.
Ifølge Tim Hansen kan branchen opdeles i forskellige transporttyper, der har forskellige behov. Især de internationalt orienterede transportvirksomheder har gavn af de store løsninger, hvor hele forsyningskæden understøttes af it-løsninger ifølge Tim Hansen.

GPS og mobile kommunika­tionsløsninger er gavnlige for transportbranchen og har rigtigt anvendt stor positiv effekt.
- Både hvad angår ruteplanlægning, disponering af køretøjets kapacitet og hele kommunikationen mellem chauffør og virksomhed. It-systemer kan automatisere denne proces, og samtidig spore varerne under hele transportforløbet, siger Tim Hansen og understreger, at informationsteknologien betyder meget for branchens konkurrenceevne:
- Anvendelsen af it har meget stor betydning for vore medlemmer, ikke mindst i den interne konkurrence. Dem, der er dygtigst til at udnytte it, har helt afgjort en konkurrencemæssig fordel.
Skal det analoge Danmark med på det digitale fremtidstog, kræver det, at man fjerner barriererne for effektiv it-anvendelse. Det er man allerede godt i gang med i store dele af transportbranchen, men den øvrige del risikerer at blive hægtet af.

Faktaboks:
Logistik- og transportbranchen i korte træk
Et helikopterblik ud over transportsektoren i Danmark viser en fragmenteret branche med få store, mange mellemstore og endnu flere mindre transportvirksomheder.

Transportbranchen omfatter alt lige fra kurertransport og spedition over langturschauffører og fragtmænd til fly, tog, jernbane og skibsfart.

Med et par undtagelser er de største danske transportvirksomheder små i international målestok, og sektoren spænder lige fra den enlige vognmand, der kører med et læs grus og til containerfartens globale dør-til-dør transport.
Udvalgte aktører i transportsektoren
Virksomhed Omsætning
A.P. Møller - Mærsk 208.702
DSV 23.015
DFDS 6.278
D/S Norden 7.775
D/S Torm 3.595
Scan-Shipping 3.177
Eitzen Bulk 2.742
DHL Express Denmark 1.548
Leman Holding 1.181
Schenker 1.178
Kühne & Nagel 1.037
Omsætningstal fra 2005. Virksomheder, der overvejende beskæftiger sig med person­transport som DSB, SAS, Arriva og Sterling er ikke medtaget.

OriginalModTime: 14-12-2006 12:04:17




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren