Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. december 2006.
Det populære netbaserede parallelunivers' fortsatte levedygtighed er betinget af et skift til open source-software.
Internetveteraner hæver næppe øjenbrynene over det tredimensionelle univers, som Linden Labs har skabt med Second Life. Det er en verden baseret på social software, som trækker spor helt tilbage til sidste årtusinde, hvor eksempelvis danske digitale tjenester som Diatel og ikke mindst Opasia søgte at tiltrække kunder til små lukkede universer, hvor salg og køb var Gud. Diatel og Opasia slog ikke an. Forretningsmodellen var gammeldags og mekanikken i systemerne skramlede.
Men siden da er teknologierne på nettet blevet modne. Og Linden Labs har forstået at indbygge en solid dosis interaktiv fascinationskraft og en ikke ueffen digital økonomi i Second Life. Det betyder, at gamle ideer kendt fra online-rollespil nu er revitaliserede. Konsekvensen er, at antallet af brugere er vokset med flere hundred tusinde i løbet af de seneste måneder i Second Life.
I takt med, at flere og flere virksomheder ser sig om og er i gang med at udforske mulighederne i Second Life, bliver det imidlertid mere og mere klart, at tillid til Linden Labs og deres sociale software bliver helt afgørende for den lidt mere langsigtede fremtid for Second Life.
Det er langt fra overraskende, at eksempelvis IBM's satsning på at benytte Second Life til centrale dele af sine forretningsområder er fuldstændig afhængig af, at virksomheden har fuld kontrol over egne kritiske virksomhedsdata, og at transparensen i Second Lifes systemer er total.
På samme måde vil tillidsmodellen være afgørende for de fleste private brugere, der begynder at engagere sig økonomisk i Second Life. Når virtuelle tjenester og jord bliver betalt af brugerne, er modkravet pålidelighed, tilgængelighed og en gennemskuelig ansvarsfordeling.
Derfor står Linden Labs i øjeblikket ved en afgørende korsvej, hvor det er nødvendigt for virksomheden at beslutte sig til, om de efterhånden gamle løfter om at gøre Second Life til open source skal indfries eller ej.
For mere end et år siden lovede Linden Labs nemlig, at virksomheden var på vej til at omstille Second Life til at bygge på åbne, veldefinerede standarder, der skulle bane vej for at skifte enkeltkomponenter til open source-software som eksempelvis instant messaging-produktet Jabber.
Second Life-klienten, som næsten to millioner Windowsbrugere nu har installeret, blev også meldt under udvikling i Linux- og Mac-versioner. Men de versioner er endnu ikke på markedet.
Vælger Linden Labs at indfri sine løfter om at åbne sin verden som open source nu, vil der være tale om de seneste års mest markante storskala-eksperiment på internettet.
Det er ikke svært at forestille sig, at en række andre internetaktører vil gribe mulighederne for at integrere med Second Life.
Mon ikke en Google Second Earth-søgetjeneste med direkte teleportering til ethvert givent sted i Second Life-universet ligger lige for?
Eller direkte links mellem de vante todimensionelle websites og Second Life-tjenester?
Går Linden Labs den vej, er der reel udsigt til, at fremtiden kan byde på et sammenhængende og nært forbundet Second Life-univers, som drives af myriader af aktører i et system, der gør det attraktivt for alle involverede at innovere og udbrede universet. På præcis samme måde, som da World Wide Web blev skabt i starten af halvfemserne.
WWW er i høj grad et af de bedste eksempler på, at open source og åbne standarder skaber de bedste muligheder for at opbygge systemer, der rummer tillid, får vidtrækkende udbredelse og er i konstant fornyelse. Det bør Linden Labs hurtigst muligt kopiere, hvis Second Life ikke blot skal huskes som en parentes på vejen til et nyt socialt og rumligt internet.
OriginalModTime: 07-12-2006 14:09:46
