Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. november 2006.
Det elektroniske indre pengemarked Sparede gebyrer i multimilliardklassen, større konkurrence på betalinger, kæmpe it-investeringer og nye forretningsmodeller. Det er perspektivet i finanssektorens næste store projekt: Skabelsen af et fælles, europæisk elektronisk betalingsområde.
EU og bankerne forbereder elektronisk betalingssystem for euro. Det skal være klar 1. januar 2008.
En revolution.
Langt større end indførelsen af euroen.
Forudsætningen for et ægte indre marked i Europa.
Overliggeren er sat ekstremt højt af EU-kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og eksperterne i de internationale konsulenthuse, når det kommer til betydningen af finanssektorens næste store projekt: Indførelsen af et fælles europæisk elektronisk betalingsområde for euro (SEPA).
Den ultimative vision er, at det skal være lige så hurtigt og billigt at betale elregningen i mit franske sommerhus via en europæisk betalingsserviceordning, som det i dag er at overføre penge til min mekaniker i Farum via netbanken.
- Det er et projekt, vi ser mening i og støtter. Borgerne kan jo ikke forstå, at det skal være så relativt dyrt at sende penge over grænserne, men det skyldes simpelthen, at der ikke findes et fælles system til at automatisere sådanne betalinger, siger underdirektør Tina Füssel fra Finansrådet, de danske pengeinstitutters talerør.
Hun sidder med ved bordet i det europæiske bankorgan, European Payments Council, der på vegne af 8.000 banker i 29 europæiske lande arbejder på højtryk for at få udstukket de rammer og regler, der er nødvendige, for at den første etape med at opbygge et fuldstændig sømløst betalingssystem i Europa kan være færdig allerede 1. januar 2008.
Fra den dato skal banker i de 29 lande være klar med et ensartet system for grænseoverskridende kontooverførsler, betalingsservice og korttransaktioner i euro.
- Det vil danske banker også kunne tilbyde deres kunder, så derfor er de gået i gang med at udvikle de it-systemer, der skal til for at gøre det muligt, siger Tina Füssel.
I dag er der 11 europæiske systemer til at afvikle betalinger - nationale som grænseoverskridende. For på trods af, at den fælles, europæiske mønt euro har eksisteret som fysisk valuta siden 2002, er der paradoksalt nok ikke nogen harmonisering af den elektroniske betalingsformidling i euro inden for Europa.
Konsekvensen er friktion mellem betalingssystemerne. Det betyder igen, at det er relativt dyrt og besværligt og forbundet med meget forskellige vilkår at sende penge på kryds og tværs af Europa.
EU-Kommissionen, der i flere omgange har undersøgt gebyrerne for elektroniske betalinger, kommer frem til, at det i gennemsnit koster mellem 2,25 kr. og 4,13 kr. at gennemføre en betaling i de 15 gamle EU-lande, inden Østudvidelsen.
Taler man udelukkende om grænseoverskridende betalinger i euro, svinger gebyret for at overføre 100 (750 kr.) euro til et andet land på mellem 75 kr. og 230 kr. De danske banker tog i gennemsnit 130 kr.
Lægger man det hele sammen, når man frem til, at der afvikles 231 milliarder årlige betalinger i EU til den svimlende værdi af 390.000 milliarder kr. eller noget, der svarer til to-tre procent af den årlige værdiskabelse i EU.
Det er her, potentialet for besparelser kommer ind, siger seniorpartner Henning N. Jensen fra konsulentvirksomheden PlusCON, der blandt andet har specialiseret sig i betalings- og kortsystemer.
- Der ligger store gevinster for især firmabetalinger i det her. Derfor vil det være meget interessant for dansk erhvervsliv at få gennemført SEPA. Selv om de danske banker i dag er effektivt og forholdsvis billigt forbundet til de udenlandske banker, ligger der pæne besparelser og venter, siger han.
Der er bred enighed - også hos bankerne - om, at det europæiske projekt vil give et nedadgående pres på gebyrerne, fordi der bliver større konkurrence og gennemsigtighed. Hvor meget, det præcis skærer af bankernes indtægter - op mod en tredjedel af bankernes drift ligger i betalingsformidling - er der mange bud på.
For eksempel mener det internationale konsulenthus Capgemini, at bankerne i de 12 eurolande står til at miste mellem 38 og 62 procent af deres omsætning fra betalingsformidling.
Da Danmark står uden for euroen, og betalinger i euro kun udgør et sted mellem en og tre procent af de samlede betalinger, samtidig med at vi er konkurrencedygtige på gebyrer, vil danske pengeinstitutter i første omgang være skærmet af for den værste konkurrence
- Hvis du som privat skal have overført euro til udlandet, kan du gøre det for 20 kr., hvis du bruger vores netbank. Skulle det så i stedet komme til at hedde 15 eller 10 kr. betyder ikke umiddelbart det store. Vi er ret effektive i forvejen. Men hvis vi kommer til en situation, og det er jo den store vision, at alle betalinger, også indenlandske, bliver faset over i et fælles, europæisk system, så vil det kunne gøres billigere og sikkert give en noget større konkurrence på betalinger, siger vicedirektør Mogens Søndergaard, der er ansvarlig transaction services i Danske Bank.
Et afgørende parameter bliver, om der hurtigt kommer tilstrækkelige volumen i de nye SEPA-instrumenter. Det vil afgøre, hvor hurtig og stort anlagte investeringer, bankerne vil binde an med.
Da der i første omgang kun er tale om betalinger i euro, er sagen vældig stor i eurolandene, men det er kun naturligt, at danske banker, der for 99 procents vedkommende agerer i kroner, lige nu betragter udviklingen fra anden parket, mener Henning N. Jensen.
- I første omgang betyder det massive it-investeringer og omkostninger for finanssektoren i euro-området, mens det er nogle andre, nemlig private og erhvervslivet, der får gevinsten. Så finanssektoren har en klar interesse i at være forsigtig, fordi det er deres faldende indtægter og deres investeringer der er på spil her, siger han.
Hvor stor den samlede regning for investeringer i den nye it-infrastruktur løber op i, er der ligeledes meget svingende bud på, men nogle af de laveste bud lyder på investeringer i omegnen af 25 milliarder kr. og op til over 60 milliarder kr. Men så skulle europæiske virksomheder og forbrugere også kunne spare 750 milliarder kr. på betalinger. Vel at mærke hvert eneste år.
I Finansrådet vender underdirektør Tina Füssel det hvide ud af øjnene, når den slags astronomiske besparelser luftes af såvel konsulenter som EU-Kommissionen.
- Der er helt klart et potentiale for besparelser. Men man fører borgere og virksomheder bag lyset, hvis man tror, det er gjort ved, at bankerne gennemfører SEPA. For at høste så store besparelser, som der tales om, skal erhvervslivet også investere heftigt i ERP-systemer og infrastruktur, så de kan benytte de nye kanaler. Man skal have systemer, der understøtter, at der er digitaliseret fra ende til ende, det vil sige. helt fra afsendelse af faktura til betalingen er registreret i modtagers økonomisystem siger Tina Füssel.
Besparelserne kan kun opnås, hvis hele processen kører uberørt af menneskehånd.
Faktaboks:
Vejen mod det indre marked for betalinger
2000: EU-Kommissionen konstater, at EU endnu ikke har et indre marked for betaling af småbeløb (detailbetalinger) i euro, men kun for store betalinger (engrosbetalinger). Kommissionen vil have en fælles europæisk detailbetalingstjeneste, som er både sikker, billig og effektiv - det såkaldte Single Euro Payment Area (SEPA).
2002: Efter at EU har demonstreret handlekraft med direktivet om grænseoverskridende betalinger, vågner banksektoren op. Af frygt for, at nye love og regler trækkes ned over hovedet, opretter de europæiske banker derfor selv The European Payments Council (EPC), der skal gøre SEPA til en realitet ved udgangen af 2010.
September 2005: EPC udgiver de første konkrete SEPA Rulebooks (manualer) for konto til konto overførsler (credit transfer) og betalingsservice (direct debit), senere er der udstedt rammer for korttransaktioner i SEPA.
December 2005: EU-Kommissionen fremsætter forslag til direktiv om betalingstjenester, der skal gælde i alle EU-lande og for alle valutaer og berøre blandt andet vilkårene for Dankortet. Direktivet er en vigtig forudsætning for, at SEPA kommer til at fungere.
Begyndelsen af 2007: Betalingstjenestedirektivet vedtages formentlig.
Januar 2008: De europæiske banker har lovet at åbne for tre konkrete fælles europæiske SEPA-instrumenter: konto-til-konto overførsler, betalingsservice og kortbetalinger. De nationale systemer fortsætter parallelt med SEPA.
Udgangen af 2010: Det forventes at den offentlige sektor, virksomheder og måske også private - i hvert fald i euroområdet - udelukkende vil benytte SEPA til betalinger.
SEPA omfatter de 25 EU-lande plus Norge, Schweiz, Liechtenstein og Island.
Kilde. EU-kommissionen, ECB og EPC.
OriginalModTime: 23-11-2006 13:58:51
