Gartner: 2007 bliver et open source-år

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. november 2006.


I løbet af det kommende år er det bare med at komme i gang i virksomhederne og få formuleret en it-strategi for brug af fri software. Det vurderer det internationale analysefirma Gartner.
- 2007 bliver året, hvor virksomheder skal sikre sig, at de får en proaktiv open source-strategi på plads, som bygger på mere end end blot meldingen: Wow - vi æælsker gratis software.
Sådan lyder det fra David Cear­ley, chefanalytiker hos Gart­ner og manden bag en aktuel analyse, som blev offentliggjort i denne uge. I analysen vurderer han, at open source for alvor vil blive sat på dagsordenen i virksomheder i løbet af det kommende år.
- Vi kommer til bredt at se virksomheder udvikle mere modne open source-strategier i 2007. De vil forholde sig bredere til fænomenet og beskæftige sig med, hvordan open source passer ind i virksomhedens behov, siger David Cearley.
Konsekvensen af ikke at forholde sig til fænomenet på virksomhedsplan er, at man risikerer at tabe de strategiske fordele, som der ifølge Gartner-analytikeren kan være knyttet til anvendelsen af open source-produkter.
Han bygger sin nye analyse på Gartners årlige hype cycle-rapport. Analysen peger på, hvordan de næste 12 til 36 måneder kommer til at sætte yderligere gang i udbredelsen af open source-software på bekostning af proprietær software, som blandt andet kendes fra Microsofts produkter.

Men også aktuelle udviklinger som den aftale, Microsoft netop har indgået med open source-leverandøren Novell om licensfriholdelser, styrker David Cearley i vurderingen af open source-produkters øgede markedsbetydning.
- Microsoft erkender nu offentligt, at Linux og open surce er en realitet, som selskabet er nødt til at forholde sig til. Aftalen viser med al tydelighed, at selv Microsoft ikke længere kan ignorere fænomenet og nu er nødt til at samarbejde med open source-leverandører, vurderer David Cearley.

Han understreger dog, at han ikke er sikker på, at Microsoft nogensinde selv vil gøre nogen af sine produkter til open source, selvom den udviklingsmodel for længst er slået fast som et faktum, der eksempelvis rækker forbi Gartners årlige hype cycle-rapporter, hvor produkters modenhedsgrad bliver vurderet.
- Open source-software som begreb er ikke længere en del af hype cyclen. Det er en etableret realitet, som alle må forholde sig til. Nu er det på tide at komme videre, og se på hvad det betyder for de konkrete markeder. Open source tilbyder en udviklingsmodel, som tvinger softwareleverandører til at skifte værdimodel og som samtidig bidrager til at accelerere innovation, siger David Cearley.
Den udvikling betyder ifølge analytikeren også, at mange softwareleverandører skal anstrenge sig alvorligt for at holde sig på markedet.
- Modellen fra gamle dage, som vi kender fra eksempelvis Computer Associates, gik ud på at skaffe sig kunder og så bare malke dem tørre. Den praksis er ikke nær så levedygtig, nu hvor open source er kommet ind, siger David Cearley.

Hvor open source-bevægelsen tidligere signalerede en god portion idealisme, er der i løbet af de se­nere år sket en markant æn­dring, så man­ge leverandører nu bruger open source som et konkurrenceinstrument:
- IBM er et godt eksempel. IBM bruger open sour­­ce i kampen mod Windows' server­dominans på den nedre del af markedet. Så tag ikke fejl: Investeringen i Linux på servermarkedet er en kamp mod Microsoft, konstaterer David Cear­ley.
I det hele taget ser David Cear­ley en tendens til, at det som oftest er det markeds­dominerende firma, der holder fast i den proprietære software, og underhundene, der begejstret satser på open source.
- Leverandører elsker open source på markeder, hvor de ikke selv har dominerende andele, men de kan ikke lide det, hvis de er markedsførende, konstaterer David Cearley.
- Hvordan vil du generelt karakterisere virksomheders anvendelse af open source-løsninger, som vi kommer til at se den i 2007?
- En lang række udviklingsværktøjer baseret på open source vil være meget modne, når vi kommer et stykke ind i 2007. Vi kommer til i højere grad at se open source-udviklingsmiljøer, Linux på serveren og andre infrastrukturelle komponenter, som for alvor vil gøre open source til mainstream, siger David Cearley.
Det bliver ifølge analytikeren effekten hos de virksomheder, der anvender en mere kompleks strategi. Open source er nemlig en licensmodel, som ændrer værdien af software til en service:
- Derfor hænger anvendelsen af open source i virkeligheden meget sammen med udbredelsen af den serviceorienterede arkitektur, som så mange virksomheder overvejer i øjeblikket, siger David Cearley.

Det bliver ifølge Gartner i serverrummet at den største udbredelse af open source-produkter kommer til at foregå i de næste 12 til 36 måneder.
- Der er stadig problemer med adgang til applikationer, når vi ser på de vilkår, der eksisterer, når open source-løsninger som Linux-operativsystemet bliver overvejet på slutbrugernes pc. Linux på desk­toppen er en stadig en ting, som mest er rettet mod meget tekniske brugere, vurderer David Cearley.
Til gengæld vil han ikke afvise, at der kan ske overraskende ting, som vender billedet i retning af et gennembrud for andre operativsystemer end Windows på desktoppen.
- Det tager et stykke tid, før applikationer i større omfang bliver tilgængelige, og brugervenligheden bliver stor under Linux - det vil tage tre til fem år, før Linux på det område vil kunne konkurrere med Windows, konstaterer David Cearley.
Imidlertid peger han på, at lanceringen af Windows Vista og Apples konkurrerende Mac OS kan ændre billedet.
- Hvis Vista kræver massiv uddannelse af brugerne på samme måde som den kommende Office-release tegner til at kræve på grund af sin helt nye brugergrænseflade, så kan det åbne for de sluser, der baner vej for reelle alternativer til Windows for slutbrugerne, siger David Cearley.

Googles interesse for at flytte applikationer som tekst­behand­ling og regneark ud på nettet, så brugeren blot skal starte en browser for at bruge de herligheder, der er en konsekvens af tidens varmeste teknologi, web 2.0, kan ifølge David Cearley også komme
til at betyde, at Microsofts dominans på både markeder for kontorpakker og operativ­systemer pludselig bliver brudt.
- Mashup-teknikker, som udnytter tankerne bag web 2.0 til at lime forskellige webtjenester sammen, er en del af de ting, der sker, som på sigt kan true Microsofts position. Bundlinjen er, at open source-produkter nu udgør en fast bestanddel af markedet. Fænomenet er kommet for at blive, siger David Cearley.

Faktaboks:
10 strategiske teknologier
Chefanalytiker David Cearley, Gartner, har indkredset disse 10 aktuelle teknologier, som repræsenterer større tendenser i it-branchen og har potentialet til at levere konkurrence- og strategisk værdi for mange virksomheder:

Open source
Virtualisering
Informationsadgang
It i alting
Service registries og repositories
Business process management-applikationer
Enterprise information management
Web 2.0 Ajax rich client
Web 2.0 mashup composite model
Communities og kollektiv intelligens

De 10 teknologier er i høj grad præget af en af de aktuelle megatendenser: Ønsket om serviceorienteret arkitektur (SOA) i virksomhedernes it-systemer.
En anden megatendens er web 2.0. Den skaber grundlaget for udviklingen af mindst fire af de ovenstående strategiske teknologier: Ajax, mashup, communities og de open ­source-værktøjer som i høj grad er koblet til det fremadstormende web 2.0.
De 10 teknologier har David Cearley indkredset ud fra Gartners egen specialrapport, som for nylig vurderede 1.500 teknologier og tendenser på tværs af mere end 70 sektorer, emner og markeder.

OriginalModTime: 09-11-2006 14:18:49




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere