Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. november 2006.
trådløs Tredje generation af Bluetooth er på trapperne. Den kan eksempelvis bruges til at streame optagelser fra et videokamera til fjernsynet. IT- og Telestyrelsen vurderer, at en europæisk godkendelse kan komme i december.
Militærteknologi skal gøre Bluetooth-teknologien op til 160 gange hurtigere end i dag. Det giver mulighed for helt nye typer af produkter, der forventes på markedet i løbet af 2006.
Når næste generation af teknologien Bluetooth kommer på markedet, vil det være med forbedringer, der er til at mærke.
Bluetooth vil nemlig blive bygget op omkring højhastighedsteknologien ultra-wideband (UWB), der giver mulighed for dataoverførsel med hastigheder helt op til 480 Mbit i sekundet. Det er 160 gange hurtigere end de tre Mbit, som nutidens Bluetooth 2.0 giver mulighed for.
Det åbner for helt nye anvendelsesmuligheder for Bluetooth, der i dag mest bruges til små enheder som mus og headsets.
De høje overførselshastigheder kan blandt andet bruges til at streame optagelser fra et videokamera til fjernsynet. Men Anders Edlund, der er marketingdirektør for interessegruppen Bluetooth SIG, som omfatter blandt andre Microsoft, Intel og Motorola, er beskeden optimistisk på vegne af næste generation af Bluetooth, der indtil videre kaldes Bluetooth HighSpeed.
- Jeg tror ikke, udbredelsen vil blive lige så stor som almindeligt Bluetooth, for især i begyndelsen vil der mest være brug for den traditionelle version. Den teknologi er folk først nu rigtig ved at lære at bruge, siger han.
Der er dog endnu lange udsigter til superhurtige Bluetooth-produkter. De første prototyper af Bluetooth HighSpeed-chipsets vil være tilgængelige i midten af 2007, og fra 2008 forventer Bluetooth SIG, at de første produkter vil komme på markedet.
Teknologien, som Bluetooth Highspeed kommer til at bygge på, er ikke ny. UWB er oprindeligt udviklet til militært brug og har i mere end 40 år levet en stille tilværelse i de militære forskningslaboratorier, indtil den i 1994 blev frigivet til kommercielt brug. UWB hed tidligerer "carrier free, baseband og impulse transmission."
Det, der gør UWB-teknologien unik, er, at den sender data på flere frekvenser på samme tid og i et meget bredt frekvensspektrum, der spænder fra 3,1 GHz til 10,6 GHz.
Til sammenligning sender et almindeligt trådløst netværk kun på én frekvens, 2,5 GHz. Det bredere frekvensspektrum gør, at UWB-enheder kan sende næsten 10 gange så meget information hvert sekund som et almindeligt WLAN, der i dag dækker en stor del af de danske hjem.
Samtidig er der ingen fare for, at signalerne fra UWB-apparater forstyrrer andre trådløse signaler. De sendes nemlig typisk med kun 50 mikrowatt. Det svarer til titusindedel af den effekt, en mobiltelefon sender med, og er så lidt, at andre radiomodtagere opfatter signalerne som almindelig baggrundsstøj, der let kan sorteres fra.
Og netop det er en af grundende til, at højhastighedsteknologien i mange år blev holdt inden for militærets rækker. For UWB-signalerne sendes i impulser noget lig morse, og det gør det ekstremt svært at skelne UWB-signaler fra "rigtig" radiostøj, hvis man ikke kender til tidsrelationen mellem de forskellige impulser. For militæret betød det, at man kunne sende hemmelige informationer, der ville være ekstremt svære at opsnappe for uvedkommende.
Efter mere end 40 års udviklingsarbejde er UWB ved at være moden til at gøre sit indtog i de private hjem.
Det vurderer Nick Jones, der er analytiker hos analysehuset Gartner. Han ser med stor optimisme på den kabelløse fremtid:
- Der findes masser af kabler, der flytter data med høj hastighed. Men vi har brug for en trådløs teknologi, der kan erstatte dem, for ingen kan lide kabler. En trådløs teknologi, der kan overføre adskillige hundrede megabyte vil være interessant for forbrugere, siger analytiker Nick Jones.
Han peger på, at Bluetooh HighSpeed har nogle fordele i forhold til andre teknologier, der vil forsøge at vinde markedet for trådløs kommunikation mellem hjemmets mange enheder.
Gruppen af Bluetooth-udviklere har nemlig allerede løst det væsentligste problem ved trådløs kommunikation: Hvordan apparaterne opdager andre enheder, og hvad de enheder kan bruge hinanden til.
De problemer havde Bluetooth-udviklerne allerede løst ved lanceringen af de første produkter i 2000, og siden er teknikken blevet forfinet og gjort mere brugernem.
OriginalModTime: 02-11-2006 16:01:21
