Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. september 2006.
Det er vidtfavnende og vildtvoksende, men den uregulerede vækst i internettets infrastruktur kan true nettets langsigtede udvikling. Økonomer peger på et ‘paradoksproblem,' hvor lav indtjening fører til monopolisering og underinvestering på de bagvedliggende net.
1.000.000.000.000 bits. Hvert sekund. Så meget Internettrafik drøner rundt på nettets globale motorveje, de millioner kilometer lyslederkabler og hundredetusinder af routere, som udgør nettets fysiske kerne.
Og det fungerer. De vidtforgrenede netværk og knudepunkterne, der til sammen udgør internettets bagvedliggende infrastruktur, har med bravur håndteret en stigning i den globale internettrafik på mere end 1000 procent siden midten af 90'erne.
Den åbne arkitektur har nemlig vist sig at være eminent fleksibel og skalerbar. Manglen på et centralt netværk, eller backbone, som man teoretisk kunne opfatte som en svaghed, har tværtimod vist sig som en afgørende styrke for internettet.
Hvor de nationale telemarkeder overalt i Europa slås med spørgsmålet om ligelig adgang til et centraliseret kobbernet, typisk kontrolleret af et tidligere telemonopol som TDC i Danmark eller Telia i Sverige, så er infrastrukturen bag internettet så mangfoldig, at monopolisering hidtil ikke har været noget alvorligt problem.
- Der kan så godt som altid findes alternative transportveje. internettet er jo ikke et netværk, der består af fem eller ti net. Det består af utrolig mange net, siger Jens Prüfer, der forsker i internettets økonomi ved universitetet i hollandske Tilburg.
Det skyldes blandt andet, at der i de glade dot com dage skete en massiv opbygning af de bagvedliggende net, hvilket skabte en betydelig overkapacitet. I de senere år er netværksselskaberne imidlertid begyndt at følge en væsentlig mere konservativ strategi.
- Dengang lød det bare: Byg, byg, byg. Men i dag spørger man sig selv, om det kan betale sig at tilføje en masse fiber, hvis det alligevel ikke bliver brugt tilstrækkeligt, siger Karl Siil, chefarkitekt hos det amerikanske netværksfirma Lumeta.
Derfor er det ikke givet, at den laissez-faire tilgang, der har fungeret så upåklageligt i internettets vækstfase, rækker, når det gælder om at sikre udviklingen for det modne net, vurderer Jens Prüfer.
- Internettet kommer til at stå over for problemer på kort til mellemlangt sigt. I den forstand er der mørke skyer over internettet.
På det bagvedliggende net står man i dag, ifølge Prüfer, over for et paradoksproblem, der truer med at drive stadig flere leverandører ud af markedet, og dermed skabe tiltagende monopolisering.
- For at levere internetforbindelser, der er stabile, skal man have konstant overkapacitet på det bagvedliggende net, men den overkapacitet dræber udbyderne, som ikke kan få en rimelig indtjening på forretningen, vurderer Prüfer.
Det vil i første omgang formentlig føre til øget konsolidering i industrien, men kan på lang sigt udløse en egentlig krise på grund af underinvestering på infrastruktur-siden, siger Prüfer.
For at forstå, hvorfor internettets bagvedliggende struktur er kommet til at se ud, som det gør, må man gå tilbage til nettets oprindelse i 1960'erne, hvor den decentrale, eller distribuerede, model skulle sikre, at nettet kunne fungere selv, hvis dele af det blev sat ud af spillet i en krigssituation.
Det lå dog ikke i kortene, at internettet skulle udvikle sig helt uden en overgribende infrastruktur. I udgangspunktet havde nettet et centralt backbone-netværk, en samlet rygrad af forbindelser mellem brugerne, først i form af det amerikanske forsvars Arpanettet og siden gennem et videnskabeligt net under den amerikanske National Science Foundation.
Fra midten af 90'erne blev nettet imidlertid frigjort fra dette backbone, mens interoperabiliteten blev fastholdt gennem brugen af IP/TCP protokollerne, der sikrer, at alle net kan tale med hinanden.
Infrastrukturens mangfoldighed har spillet en afgørende rolle i nettets hurtige vækst siden - da ingen privat eller offentlig organisation i sig selv ville have den globale rækkevidde eller økonomiske formåen til at udvikle og vedligeholde en så vidtforgrenet netværksstruktur.
Men det betyder ikke, at internettets infrastruktur tilhører alle, og at de selskaber og organisationer, der har investeret i den, automatisk kan forventes at spille rollen som leverandør af public service-ydelser. Fiber-motorvejene, hvor størstedelen af trafikken på internettet fremføres over store afstande, er fortsat ekstremt kapitalkrævende at etablere, og et mindre antal globale netværksselskaber kontrollerer store dele af infrastrukturen.
Det er et område, som er langt mere monopoliseret end markedet for lokal internetadgang, hvor der er tusindvis af spillere, og hvor selv et lille marked som Danmark kan opvise snesevis af udbydere.
Ifølge en FN rapport om emnet er der globalt omkring 300 selskaber, der tilbyder kommercielle backbone tjenester. Heraf har de 50 største operatører en andel på 95 procent af trafikken. Blandt de helt store er der en overvældende dominans af amerikanske selskaber - 9 ud af de 10 største backbone netværk er således hjemmehørende i USA, mens det tiende er Japanske NTT.
Tendensen på området går fortsat mod større koncentration, vurderer økonomen Jens Prüfer.
- Markedet for internet-trafik over backbone-netværkene vil formentlig ændre sig dramatisk i den kommende tid, siger han.
- Der er en meget omfattende konsolidering i gang i industrien.
Han peger blandt andet på, at en række megafusioner i USA har skabt to store spillere - AT&T og Verizon - der i dag kontrollerer en meget stor del af det amerikanske backbone.
Men trods de store ændringer på backbone-fronten er det fortsat begrænset, hvor meget fokus der er på de underliggende netværk.
De fleste kontroverser om adgang og prisfastsættelse opstår typisk på den såkaldte "last mile"-forbindelse ud til den enkelte forbruger, mens det antages, at det bagvedliggende net bare udfører arbejdet med at bringe datapakkerne frem og tilbage, så neutralt og effektivt som muligt.
Det er et misforhold som en af dem, der kender internettets infrastruktur bedst, Karl Siil, chefarkitekt hos det amerikanske netværksfirma Lumeta, er yderst bevidst om.
- De fleste tænker ikke på nettets underliggende dele. Motorvejene findes jo bare, siger han til Computerworld.
Karl Siil er en af drivkræfterne bag Lumetas internet Mapping Project, der arbejder med at kortlægge de mere end 300.000 IP-netværk, som til sammen udgør internettet.
En version af Lumetas kort over det globale internet kan ses her på siden. Kortet giver en antydning af nettets enorme kompleksitet. Flere kort kan ses på Lumetas hjemmeside.
Kortlægningen af internettet, og de myriader af net som det består af, er en øvelse af mere end blot akademisk interesse.
- Hvis du er på vej et sted hen, så er den første ting du skal vide, hvordan der ser ud, siger Karl Siil.
Det bliver i tiltagende grad vigtigt, når der skal leveres tjenester over nettet som kræver en stabil, høj kvalitet.
- Du har brug for en ret strømlinet backbone-struktur, hvis du skal levere digitalt kabel-tv over et IPv6 netværk til, for eksempel, en halv million kunder, påpeger Siil.
Der er en potentiel konflikt mellem realiteterne på de bagvedliggende net, og brugernes forventning om, at nettet altid skal fungere upåklageligt for alle typer trafik.
- Internettet er jo en kæmpe samling af andre menneskers netværk, siger Karl Siil.
- Hver eneste udbyder tager de finansielle beslutninger, der er de rette for netop dem.
Det kan skabe ubalancer, som netoperatørerne kan reagere på, for eksempel ved at prioritere trafikken i nettene - altså lade nogen tjenester komme ud i overhalingsbanen, mens andre efterlades i slæbesporet.
Det er imidlertid en højest kontroversiel løsning på problemet, fordi internettet historisk baserer sig på, at trafikken fremføres på en "best effort"-basis, altså uden overordnet prioritering. Det har udløst en heftig debat om den såkaldte netneutralitet, særligt i USA.
En alternativ løsning ville være, hvis man på internationalt niveau kunne blive enige om en koordineret indsats for at monitorere og udbygge de bagvedliggende net. Det ville kræve, at der blev etableret fælles fodslag på området mellem de førende industimagter - USA, EU og Japan.
Endelig er der mulighed for at øget regulering af internettet. Det er dog aldeles uklart, hvem der kunne påtage sig en så ambitiøs og potentielt upopulær opgave.
- Der findes simpelthen ikke nogen myndighed, som er så stor, at den kan regulere al internet-trafik, siger Jens Prüfer.
Den eneste nationale myndighed, der synes at have en teoretisk mulighed for at kunne regulere de store netværk, er den amerikanske Federal Communications Commission, eller FCC.
- Alle de største netværk ligger jo i USA, og FCC har de mest udstrakte juridiske beføjelser, siger Jens Prüfer.
Faktabokse:
En adresse for hvert atom i din krop
Når computere og andre elektroniske enheder taler sammen over de IP-netværk, der til sammen udgør internettet, benytter de sig af IP-protokollen. De fleste adresser på internettet er defineret ved hjælp af protokollens version fire, eller IPv4. Problemet med IPv4 er imidlertid, at den kun giver mulighed for at etablere godt fire milliarder IP-adresser, og det rækker ikke, når hver mobiltelefon, airbag og mikrobølgeovn på planeten skal kobles på et netværk.
Men her kommer den nyeste version af protokollen, IPv6, til hjælp. Dens adresserum er 128 bits mod 32 bits i IPv4. Det giver mulighed for at skabe et kolossalt antal adresser.
Ifølge Wikipedia er det tvivlsomt om der er adresser nok til at hvert atom på jordkloden kan kobles på et IP-netværk, men der skulle angiveligt være en adresse parat til hvert eneste atom i din krop.
Overgangen til IPv6 har hidtil været langsommelig, men et stigende antal organisationer er i gang med at migrere til den nye version. Således har den amerikanske regering sat en deadline til 2008 for migrationen af de føderale netværk til IPv6.
Trafikvæksten på Internettet har toppet
Den gennemsnitlige trafik på alle internationale backbone-forbindelser ligger, ifølge det amerikanske konsulenthus TeleGeography, på omkring en terabit, eller 1.000.000.000.000 bits, per sekund.
Det er ikke alene et ganske stort tal. Det er også et tal, der fortsat er i vækst. Telegeography forudsiger, at trafikken vil nå op på mellem to og tre terabit per sekund i 2008.
Sidste år alene voksede den internationale internettrafik på de bagvedliggende net med imponerende 49 procent. Alligevel tyder meget på, at kurven er knækket. I 2004 var væksten nemlig mere end dobbelt så stor, ifølge Telegeography. Det er nu primært trafikken i den tredje verden, særligt Asien og Latinamerika, der driver væksten.
Billedtekst:
FORBINDELSER Et netværk af netværk, sådan kan man beskrive internettet. På dette kort har det amerikanske firma Lumeta prøvet at kortlægge de mere end 300.000 net, der til sammen udgør det globale internet. Kortet er ikke geografisk i traditionel forstand - man kan altså ikke finde eksempelvis København på det, men man kan finde routere, der ejes af, for eksempel, TDC. På det ekstremt komplekse kort er net, som ejes af et bestemt selskab grupperet sammen. Blandt de store netejere er AT&T (lilla), Verizon (blå), Sprint (lyserød) og Qwest (Grøn). Se også kortet på www.lumeta.com
Tidligere artikler i serien om Fremtidens internet:
"Kampen om internettets sjæl,"
Computerworld nr. 20, 26. maj 2006.
"Menneske møder maskine - og sød musik opstår,"
Computerworld nr. 26, 7. juli 2006.
Serien fortsætter.
OriginalModTime: 28-09-2006 14:41:17
